Oops! This image does not follow our content guidelines. To continue publishing, please remove it or upload a different image.
Linea's synsvinkel
Jeg hadede intet mere end den lange indkørsel. Hvad gjorde den overhovedet noget godt for? Var den lavet fordi, dem der havde bygget huset ikke vidste, hvad de skulle stille op med alt den grund? Og derfor blev enig med sig selv, om at de skulle have en lang indkørsel? Jeg var faktisk i tvivle om, om man overhovedet kunne kalde det for en indkørsel. Fordi det var jo nærmere en vej der gik igennem vores lange forhave og hen til vores indkørsel.
Jeg stoppede op få meter fra trappen op til husets hovedindgang. Hvad lavede han her?
"Frederik?"
Han kiggede hurtigt op fra jorden.
"Undskyld, jeg ved ikke hvad jeg... jeg," han kluderede rundt i sin sætning, og kunne ikke rigtig finde en sammenhæng.
"Hvad skete der?" Spurgte jeg koldt og hurtigt.
"Hvornår?" Stammede han.
"Til den fest du var taget til, uden at fortælle mig om det?" Jeg ville ikke lyde som en kontrol freak, men vi plejede at fortælle hinanden alt ting!
"Intet... jeg lover dig, der skete ikke noget!" Jeg måtte indrømme, jeg havde savnet ham og måske var jeg bare alt for naive, at tro der var sket noget, fordi han havde kysset hende på hendes pande?
"Jeg så du kyssede hende," jeg var lidt overraskede over mine egne ord, men vidste det var nødvendigt.
"Hvad?" Mumlede han chokerede.
"Du kyssede hende på panden, inden I forlod skolen sammen. Den samme dag du sagde du ikke havde tid til mig," jeg vidste ærligt ikke hvad der gik af mig. Jeg plejede aldrig at være så hård overfor ham, men jeg måtte have svar.
"Jeg... vi... det var aldrig min hensigt at du skulle find-"
"Så du løj?!" Fløj det ud af mig, mens tårnede pressede sig på, bag mine øjenlåg.
"Linea, det var en fejl. Vi var fulde og-"
"Jeg tvivler på du tager fuld hjem fra skole, Frederik!!" Råbte jeg af ham og gav tårne frit løb. Jeg gik forbi ham og smækkede døren i bag mig, hvorefter jeg sank ned på gulvet og lod tårne strømme ud.
------
Huset havde jeg for mig selv, hvilket jeg kun satte pris på lige nu. Ikke nok med jeg ikke kunne glemme de ting Marcus havde sagt til sin bror, så kunne jeg hellere ikke lade være med at tænke på, hvorfor Frederik havde gjort som han havde. Havde det stået på i længere tid, uden jeg vidste noget og jeg så først opdagede det nu? Eller havde det været en fejl? Uanset hvad, retfærdiggjorde det ingen af delene, spørgsmålet var stadig bare hvorfor han havde gjort det.
Ugen var allerede halvvejs, og onsdag var også ved at være overstået, heldigvis. Jeg havde haft nogle dage, hvor jeg ikke gad at snakke med nogen som helst. Jeg havde været i sådan et totalt indelukket og asocialt humør.
Snap fra Marcus
Det tog mig ikke mange sekunder at få den åbnet.
Facetime?
Han havde spurgt hverdag, lige siden jeg tog afsked med ham. Jeg var blevet glad, og satte bestemt pris på ham, men det havde ikke været den samme følelse der skød igennem min krop, som det havde været for 1,5 uge siden han skrev. Som om jeg slet ikke kun blive oprigtig glad for noget mere. Jeg får det til at lyde som det går flere år tilbage, når det i virkeligheden kun har stået på i 3 dage, men det var stadig nok til at få mig til at undre mig.
Nej ikke i dag
Han var hurtigt til at åbne den.
Ikkje noen overraskelse
Han var sur, uden tvivle.
Slap af, okay? Har brug for at tænke over nogle ting, ikke hver sur, det klær dig ikke
Tenke over meg?
Nej? Må tænke over noget med Frederik, er ikke i humør til at snakke lige for tiden
Du vet du kan prate med meg om sådan ting, ikkje?
Jo. Måske på et andet tidspunkt
Samtalen stoppede her. Han svarede ikke, og jeg skrev ikke igen. På så kort tid, følte jeg mig allerede så fjern, fra alle dem der havde været aller tættest på mig. Jeg havde skubbet Frederik helt væk, og var igang med at gøre det samme med Marcus. En notifikation kom frem på min mobil, og afbrød min tanke gang.
Jeg var blevet tagget i et opslag i gruppen, Marcus & Martinus Denmark Official.
Linea er stadig med i gruppen, men en del af drengenes liv nu, derfor har vi lavet nogle få regler som I skal overholde. Ser vi nogle nedladende kommentar omkring hende eller opslag, er det ud. Det gælder også hvis I begynder at tagge hende i alt muligt, slf. ikke dem der kendte hende i forvejen. Hører vi om, at I skriver til hende for at få informationer, autografer eller videohilsner fra Marcus og Martinus er det også ud. Hun skal have lov til stadig at være herinde, uden at blive generet!
Jeg vidste ærligt ikke, hvad jeg skulle gøre af mig selv. Var det hvad det her var nu? Var jeg virkelig viklet så langt ind allerede, at gruppen havde lavede sær regler for mig?
Folk var hurtige til at kommentere og like. Godt nok havde jeg ændrede mit syn på de norske drenge, men min mening om deres fans var stadig som før, alt for meget, på alt for mange punkter. De nærmest forgudede mig, andre hadede mig af hele deres hjerte også var der dem der fedtede for mig, på livet løs, af en simpel grund.
Et forsøg på at komme tættere på drengene.
Det væltede ind med likes og svar på min kommentar, som ikke havde været andet end et hjerte. Jeg havde kun været rigtigt sammen med dem én gang, og jeg var allerede viklede godt og grundigt ind i deres verden.
------------
{Please, del, kommentere, og vote}
Beklager virkelig den lange ventetid, men har bare haft den vildeste skriveblokade! Syntes personligt hellere ikke det her kapitel blev særlig godt, på nogen som helst måder, men håber I kan lide dem! xx
Ps. billede der er tilføjet, er nogenlunde sådan jeg forestiller mig, hendes indkørsel ser ud
