Linea's synsvinkel
Klokken var ikke mere end 7 og jeg var stadig utrolig træt. Jeg kunne ikke lade være med at smile ved tanken om, at det her blev aftalt i går aftes, min mor var heldigvis ikke typen der pakkede mig ind i bobleplastik og ikke gav mig lov til noget som helst. Det eneste hun havde bedt om, var at jeg skrev løbene imens jeg var her oppe, så hun var sikker på der ikke var sket mig noget.
"Hva tenker du på?" Spurgte Marcus, og lagde en arm om min skulder.
"Ikke noget specielt. Jeg er bare træt," smilede jeg svagt, "jeg har ikke fået særlig meget søvn i nat," svarede jeg og afsluttede min sætning med et gab.
"Du kan fint sove, vi skal kjøre en time mere," brød deres far ind, som jeg havde fået at vide hed Kjell-Erik af Sofie.
"Nej det fint. Jeg er ikke så god til at sove i bil," smilede jeg og rykkede lidt rundt i sædet. Marcus trak mig længere indtil sig, og begyndte at lege med mit hår. Mit hovedet begyndt at blive tungere og tungere. Jeg kendte ikke til noget bedre, end når folk nussede mig eller legede med mit hår.
------
"Vi er fremme." Hviskede en velkendt stemme.
"Sov jeg?" Spurgte jeg forvirret og rettede mig op. Marcus begyndte at små grine og trak mig endnu engang indtil ham - jeg tror aldrig jeg har mødt nogen, der holdte så meget af nærkontakt som han gjorde.
"Du gikk ut som et lys," grinende han og forsatte, "jeg er ikke så god til at sove i bil," sagde han og prøvede at efterligne mig.
"Du er så dårlig til dansk," grinede jeg, gav ham et svagt puf på hans overarm og fulgte med ind på hotellet.
------
Vi skulle ikke over til tv stationen, før omkring kl.14 så vi havde rigeligt med tid her. Deres forældre og lillesøster Emma, var gået ud i byen inden vi skulle afsted.
"Hva vil du gjøre?" Spurgte Marcus og fik Martinus til at kigge afventende på mig.
"Lærer jer bedre at kende," svarede jeg og forventede et svar, men blev istedet mødt af to forvirret ansigts udtryk.
"Huh?"
"Orh, bli bedre kjent med dere, "
"Kan du prate norsk?" Spurgte de i munden på hinanden og så overrasket på mig.
"Jeg har været udviklings student i Norge," grinende jeg.
"Okay, til spørgsmålene - hvor længe har i arbejdet med musik?"
"Alti, vil jeg tro, men vi begynte først å lave albums i 2015."
Jeg nikkede forstående og forsatte.
"Kjærester?" Spurgte jeg lidt flabet og fik dem begge til at rødme.
"Nei, ikke det. Du?"
"Ja, jeg har en," svarede jeg mindre begejstret.
"Du lyder ikke helt begeistret?" Spurgte Martinus. Marcus sagde ingen ting.
"Nej, han... øhm... nevermind," jeg havde ikke lyst til at fortælle dem en helt masse, det var jo slet ikke sikkert der var sket noget. Han kunne have kigget med på hendes telefon eller sådan noget, og derfor havde stået så tæt op af hende. Jeg vidste virkelig ikke hvad jeg skulle tro, jeg havde allermest lyst til at tro på ham, som jeg altid havde gjort - men jeg kunne bare ikke, ikke efter hvad jeg så.
"Han lyder som en dritsekk!" Sagde Marcus.
"Jeg har ikke fortalt om ham," svarede jeg forvirret og bed mærke i at Martinus ikke var her mere.
"Hvor er Martinus egenligt?"
"Han ville spille bold."
Jeg nikkede blot. Før jeg kunne nå at se mig om havde Marcus trukket mig hen til ham og mit hovede hvilede på hans bryst.
"Du behøver ikke fortelle om ham. Dit blikk blev fjernt og koldt. Hva har han gjort?"
"Han kyssede en anden foran mig," svarede jeg og sank en ekstra gang. Jeg kunne mærke hele hans krop blev anspændt under mig.
"Ikke på munden, på panden - men det gjorde det ligesom ikke meget bedre." Tilføjede jeg hurtigt, jeg vil ikke have han skulle have en masse forkerte tanker om Frederik.
Han nikkede forstående, men vidste ikke rigtig hvad han skulle svare.
"Hvad vil du lave nu?" Spurgte jeg, og prøvede at slå hul på stilheden. Jeg havde aldrig brudt mig specielt meget om den.
"Bare ligge her, inntil vi må dra," svarede han og trak mig og dynen tættere på sig.
------
"Jeg kjeder meg," klagede Emma og løbe rundt mellem de opsatte stole i studiet. Gerd-Anne og deres far var i fuld gang, ligesom resten af teamet var, med at hjælpe drengene. Emma og jeg var overladt til os selv, ikke at det gjorde mig så meget, hun var utrolig sød og bestemt ikke generet anlagt. De havde et lille kamerahold med som skulle filme til en dokumentar eller noget i den dur, og Emma var bestemt ikke bleg for at dele rampelystet med hendes brødre.
"Da bliver de broken," sagde Emma ind i kameraet og knækkede hendes hårspænde åben.
------------
{Please, del, kommentere, og vote}
Undskyld.
Det er ved at være lang tid siden jeg har skrevet, men sagen er den at jeg er startet i gymnasiet og har utroligt travlt lige for tiden. Håber I kan bære over med mig, også skal jeg slf nok prøve at opdatere lidt oftere. xx
