Linea's synsvinkel
Snap fra Marcus
Det var en uge siden koncerten med de to nordmænd, som jeg nu kunne kalde, bekendte. Jeg kiggede hurtigt rundt for at sikre mig, at der ikke var nogen der kunne kigge mig over skulderen, mens jeg åbnede snappen fra ham.
Gm fra Tyskland
Han lå stadig i hotelsengen, selvom klokken var 11:56. Snappen han havde sendt mig var af hans morgen ansigt og rodet hår.
Jeg har været i skole i 4 timer,
det er ikke morgen længere, Marcus.
Jeg tog et hurtigt billede af mine opgaver og sendte snappen til ham. Det sidste jeg manglede lige nu, var at min matematiklærer opdagede jeg ikke fokuserede specielt meget, på de opgave han havde givet mig.
Var det "plystre på deg, acoustic," jeg så på computer skærmen din?
Spurgte han i snappen. Jeg vidste ikke, om jeg skulle blive utrolig flov over, at han spottede jeg lyttede til hans musik, eller føle mig som den ven alle ønsker sig, fordi de støtter dig i det du elsker at lave.
"Lol, kan du lide Marcus og Martinus, Linea?" Spurgte Frederik grinende, satte sig ned ved siden af mig og plantede et kys på min højre kind.
"Nej... der er noget galt med min Spotify, den bliver ved med at afspille sange jeg ikke kender - gør din også det?" Forsøgte jeg at lyve overfor ham.
"Om den gør, der må være noget galt med systemet lige i øjeblikket," sagde han og skannede mine papir igennem. Han hoppede heldigvis i med begge ben og hovedet først.
"Har du allerede fri?" Spurgte jeg undrende da jeg lagde mærke til han havde sin jakke og skole taske med sig.
"Jeps, Lars er syg så minus matematik til mig i dag," svarede han tilfredsstillende.
"Kommer du hjem til mig, når jeg er færdig?"
"Ikke i dag," svarede han og gave mig et hurtigt kys inden han stak af.
En af pigerne fra 3.g stod og ventede på nogen i døren, men da det gik op for mig at det var Frederik hun ventede på, brød min verden bogstaveligtalt sammen. Ikke så meget fordi han skulle være sammen med hende, jeg stolede fuldt ud på ham, men hans handling, det var den der knuste mig. Istedet for bare at smutte ud af døren, som normale venner ville, pressede han kort sine læber imod hendes kind og sneg sin arm om hendes hofter.
Snap fra Marcus
Lyden fra min mobil, gav mig et større chok end den normalt ville have gjort.
Har læreren din taget mobilen din?😉
Jeg kunne ikke overskue, at forsætte samtalen med ham lige nu, og var det også smart lige midt i min matematik time? Jeg svarede kort nej, slukkede min mobil og skruede op for musikken på min computer.
------
Snap fra Marcus
Snap fra Marcus
Snap fra Marcus
Snap fra Marcus
Jeg lå bare og stirrede på min mobil, hvor de mange snaps tikkede ind, fra Marcus. Sådan havde det stået på, lige siden jeg havde startet min mobil op igen.
Snap fra Julie
Julie var en af de piger, der havde gået forbi Sofie og jeg, den dag vi skulle til København.
Jeg havde egenligt aldrig rigtig snakket med hende, men set hende til få fester. Af en eller anden grund, snakker 3.G'erne ikke rigtig til nogen af os andre på skolen, hvilket også var grunden til jeg fandt det lidt underligt at hun skrev til mig. Måske havde hun sendt snappen til den forkert, fordi hun var stangbacardi? Det var jo trods alt fredag.
Hey Linea, ved du godt at Frederik er her?
Hun havde sendt et billede af ham og hende pigen, han havde forladt skolen med, tidligere i dag. Snappen indeholdte et billede fra en klub nede i byen, hvor man kunne se Frederik og hende stå op og ned af hinanden. Jeg havde ikke lyst til at begynde at komme med en masse falske scenarier og måtte bare håbe på, han ikke gjorde noget dumt.
Efter at have lagt og tænkt i et stykke tid over den givende situation, gad jeg slet ikke svare hende. Jeg prøvede i stedet at få mine tanker på noget andet og begyndte at åbne de mange snaps fra Marcus.
Går det bra, Linea?
Linea?
Okay jeg må dra, skal optræde nu.
Oii, Tyskland er så fedt
Hva er numret dit, vil prate med deg.
Jeg gik ind i chatten istedet for at sende lige så mange snaps tilbage.
Du behøver ikke bekymre dig, måtte bare slukke min mobil, fik ikke lavet noget jo😉 Er glad for at hører Tyskland er fedt! Og mit nummer er +45 12 34 56 78 (A.N; kreativt for søren)
Jeg smede min mobil fra mig, og løb nedenunder. Det undrede mig at min mor ikke havde sagt noget om aftensmad endnu, og at der generelt bare var så stille i huset.
Da jeg kom ned til køkkenet fangede en gul seddel min opmærksomhed. Min mor arbejdede sent idag, min storebror var rejst tilbage til Norge i et halvt år, får at arbejde som ski instruktør i Kvitfjell og min lillesøster havde jeg ikke den fjerneste ide om, hvor var. Jeg fik sådan et chok da min computer begyndte at give lyd fra sig. For at være mere præcis, var det facetime der skabte larmen. Jeg genkendte ikke nummeret der ringede mig op, og landkoden var ikke dansk, turde jeg overhovedet tage den? Hvad var det værste der kunne ske? Jeg tog mig sammen og trykkede på den grønne knap.
"Marcus?"
------------
{Please, del, kommentere, og vote}
