50 - Fest pt. 2

                                    

                                          
Alex' P.O.V.
                          
Jeg forstod virkelig ikke, hvad der var sket.
                          
Hun var kommet ind ad døren, og da vores blikke mødtes, havde jeg smilet et ægte smil og vinket til hende.
                          
Af en eller anden grund fik hun tårer i øjnene, og så var hun forsvundet mellem alle menneskerne.
                          
Jeg kiggede mig omkring og opdagede, at der stod en eller anden random tøs næsten op ad mig, der prøvede at få min opmærksomhed.
                          
Da pigen så, at jeg havde fået øje på hende, hilste hun.
                          
Jeg svarede bare "Hey" og ledte derefter efter Matt.
                          
Seriøst, hvordan kunne jeg ikke have opdaget hende tøsen? Jeg kendte godt selv svaret - jeg havde været optaget med af vente på Zoe - men det lød dumt. Hun havde jo været grunden til Zoes tårer.
                          
"Hey bro, what's up?"
                          
Matt løftede hånden til en high five - han var tydeligvis fuld.
                          
Jeg lod hans hånd hænge.
                          
"Matt, din fest har ikke hjulpet en skid. Jeg sætter sygt meget pris på, at du prøvede, men den har gjort det hele meget værre. Jeg smutter hjemad."
                          
Jeg skulle til at vende om for at gå, men Matt afbrød mig.
                          
"Hvad er der sket?"
                          
"Jeg havde kigget efter Zoe helt fra festens start, og derfor havde jeg ikke opdaget, at der stod en eller anden pige meget tæt på mig, der var interesseret i mig. Da Zoe kom ind ad døren, fik vi øjenkontakt, og Zoe gengældte endda mit smil, men så fik hun øje på mine omgivelser, og derefter forsvandt hun med tårer i øjnene."
                          
Han lignede en, der lige skulle forstå historien, men da det sp var sket, udbrød han:
                          
"For fanden, Alex! Du skal sgu da ikke lade hende forsvinde, du skal følge efter. Ellers sker der aldrig noget."
                          
"Men..."
                          
"Ikke noget men! Smut så!"
                          
Jeg gjorde, som Matt sagde og begyndte min søgen efter Zoe.
                          
Jeg så hende stå ude på altanen, der var på Matts værelse. Solen var næsten gået ned. Det så ret smukt ud, som den kastede dagens sidste stråler på det fine villa-kvarter. Endnu smukkere så hun ud. På trods af det svage lys kunne jeg se hende nok til at kunne konstatere, at hun så himmelsk ud.
                          
Så trak jeg en hurtig beslutning. Jeg gik ud til hende.
                          
----------------------
                          
Heeey!
Jeg ved, det er et kort kapitel, og det undskylder jeg for, men rigtigt skulle der kun have været 50 kapitler, så jeg tænkte, at siden der er så mange, der ikke vil have, at bogen slutter, kunne jeg godt presse et kapitel ind.
Vi ses,
Helene<3