I can't do it

                                    

                                          



Roses POV.

                          
"Så nu er du færdig," siger Lou og træder et skridt tilbage fra mig.
                          
"Hvor lang tid har jeg også siddet her? 2 timer?" Spørger jeg og ruller med øjnene.
                          
"Det var faktisk hun en halvanden time, Rose," tilføjer Sophia med et grin.
                          
Sophia og Gemma har i mellem tiden fået deres kjoler på og gjort hinanden klar. Det er egentlig kun mig, der mangler. Violet har også fået hendes kjole på. Også plus at Lou skal nå at komme hjem og gøre sig klar.
                          
"Lou, du lovede det ville tage hurtig," udbryder jeg med et smil på læben, så hun ved, jeg ikke mener noget med det.
                          
"Det er jeg ked af, Rose," griner hun. "Men du har ikke set dig selv endnu."
                          
Jeg trækker på skuldrene. Lou vender sig om og roder hendes taske igennem. Hun tager et lille spejl frem og giver det til mig.
                          
"Værsgo, er du klar til at se, hvor smuk du er?" Spørger hun.
                          
"Ja, lad os se hvor magisk du er," griner jeg og kigger mig selv i spejlet.
                          
Lou har lagt en rigtig flot makeup på mig. Den er meget naturlig og simpel, men så alligevel ikke. Det er helt perfekt, og jeg kunne ikke være gladere.
                          
"Tusinde tak, Lou. Det har du gjort godt," smiler jeg og kigger op på hende.
                          
"Søde, du klarede det meste selv. Du er smuk nok i for vejen," smiler hun.
                          
"Tak," smiler jeg bredt.
                          
Jeg kigger lidt på mit hår, som Lou har bølgede en smule. Bare så det ikke er lige og fladt. Det er ikke nogle vilde krøller, men helt simpelt. Jeg kan slet ikke vente til, at jeg får min kjole på.
                          
"Men jeg skal skynde mig at smutte igen," skynder Lou at sige og pakker hendes ting sammen i hendes taske igen.
                          
"Ja, okay," siger jeg.
                          
"Også ses vi i kirken," smiler hun og giver mig et kram.
                          
"Ja, det gør vi," smiler jeg, og to sekunder efter er Lou smuttet igen.
                          
"Rose, kom," siger Sophia og trækker mig op fra stolen. "Du skal op og have din kjole på nu. Din far kommer snart."
                          
"Hvad? Nej. Kan vi ikke bare blive siddende og slappe lidt af endnu?"
                          
"Nej, du har lidt travlt. Medmindre du vil komme for sent til dit eget bryllup. Jeg tror ikke, Harry ville holde ud at vente på dig i kirken," siger hun og trækker mig med ovenpå, hvor min kjole stadig hænger inde på mit kontor.
                          
"Okay, så," mumler jeg.
                          
Sophia åbner døren ind til mit kontor, og jeg ser min kjole hænge lige der, hvor jeg hang den for et par måneder siden. Jeg begynder helt at smile ved bare at se på den.
                          
"Skal vi så få den på dig?" Smiler Sophia og tager den ned.
                          
"Jep," smiler jeg.
                          
Hun tager kjolen ud af plastikken, og jeg fjerner min morgenkåbe, jeg har gået rundt i lige siden, jeg var i bad.
                          
Sophia hjælper mig ned i kjolen og lyner den op i siden. Hun sørger for, at det nederste af min kjole sidder helt perfekt. Jeg træder ned i mine sko, der har en lille hæl på. Sophia sætter sløret fast op i mit hår.
                          
Jeg kan høre en dør smække nedenunder.
                          
"Det var nok din far," siger Sophia.
                          
"Okay," smiler jeg og tager en dyb indånding. Jeg kan mærke, at alle nerverne begynder at vågne op. Det hele blev pludselig mere virkelig, efter jeg fik min kjole på.