PUNGMÅREUNGER ER VIGTIGT BIDRAG TIL FORTÆLLING OM TRUET ART💚
Lige nu suser fem små, prikkede unger rundt i pungmårens anlæg, og det er vi virkelig glade for i ZOO.
De små dyr er med til at fortælle en vigtig historie om en truet art, som viser meget tydeligt, hvordan menneskers færden kan få store konsekvenser for natur og dyreliv.
De fem pungmåreunger er desuden et vigtigt bidrag til bestanden på 74 pungmåre i de europæiske zoologiske haver, som er en del af avlsprogrammet i EAZA (European Association of Zoos and Aquaria).
Og det europæiske avlsprogram har brug for alle unger!
Inden for de sidste tolv måneder er der nemlig kun født 14 pungmåreunger, når man tæller ZOO’s bidrag med.
- De er temmelig svære at få til at yngle. Hvis denne gruppe af pungdyr ikke får unger i sin første brunstperiode, så bliver det endnu sværere året efter, så der er meget, der skal gå op, hvis der skal komme unger ud af det, siger Flemming og tilføjer:
- Lige nu yngler bestanden ikke nok til, at den kan holdes ved lige, og det er bekymrende. Inden for en nærmere årrække er man nok nødt til at have nogle af de dyr, der opdrættet på Tasmanien, til Europa for at booste bestanden igen. Men de fem, vi har her, er virkelig et væsentligt bidrag til bestanden, siger Flemming Nielsen, kurator i ZOO.
RÆVEN KOM, SÅ - OG SPISTE DET HELE
Pungmåren har oprindelig hjemme i Australien, men her er de stærkt truede. De er nærmest udryddet på det australske hovedland og, der findes i dag kun en bæredygtig bestand på Tasmanien.
Det skyldes først og fremmest, at englænderne i 1850’erne tog ræven med sig til Australien, da de ikke ville undvære deres rævejagt. Og det var altså rigtig dårligt nyt for adskillige arter, der levede i området.
-Ræven er opportunist og kan tilpasse sig hvad som helst. Det har til gengæld betydet, at den har udryddet en masse bestande af de naturligt fremkommende arter og har bragt en masse andre arter på randen af udryddelse.
- Det var virkelig ikke smart af englænderne, understreger Flemming Nielsen.
Planen er ikke, at pungmårene skal sendes til Australien, for australierne er heldigvis selv i gang med et reetableringsarbejde.
- I ZOO fungerer pungmåren således som en slags ambassadørdyr. Vi vil gerne fortælle en historie med alle vores anlæg, og her er pungmåren en vigtig del af fortællingen om det genoprettelsesarbejde, de laver i Australien, hvor ZOO finansielt er med til at støtte projektet.
Hvis du selv har fået lyst til at se de fem pungmåreunger , skal du slå vejen forbi anlægget Marys Australske Have.💚
Technical Director at Mondo Media and The Green Crocodile Company, Organiser of .NET South West
1moSome amazing memories! What a week