Region Nordjylland’s Post

Region Nordjylland reposted this

ROS TIL STRUKTURRAPPORT FOR AT SAMLE ANSVARET TIL GAVN FOR PATIENTERNE God grund til at rose Sundhedsstrukturkommissionen for et meget grundigt stykke arbejde. Der er mange gode takter i den rapport, som er fremlagt. Især er det positivt, at Kommissionen i høj grad har taget ideen om at samle ansvaret for sundhed til sig. "Vi har en historisk chance for at samle ansvaret for danskernes sundhed ét sted og få det nære sundhedsvæsen op i en anden liga. Den mulighed skal udnyttes - for borgernes og patienternes skyld. Og vi mener, at det er oplagt at gøre det i de fem nuværende regioner. Mit budskab til regeringen og folketing er derfor: Husk nu ambitionerne," siger formand for Danske Regioner, Anders Kühnau. VISIONÆR I FORHOLD TIL MERE LIGHED I SUNDHED En anden positiv ting er, at Kommissionen kommer med meget klare anbefalinger i forhold til praktiserende læger og speciallæger. De skal fordeles bedre geografisk, og de skal have større ansvar i det nære sundhedsvæsen. "Her er kommissionen virkelig visionær i forhold til at skabe mere lighed i sundhed – og vi i regionerne er på linje. Det er afgørende, at lægerne kommer mere på banen i det nære sundhedsvæsen og får flere opgaver. Og det er også uhyre vigtigt, at lægerne i højere grad skal være der i landet, hvor der er brug for dem," siger Anders Kühnau. JA TIL DIREKTE FOLKEVALGTE POLITIKERE Uanset hvordan man skruer en reform sammen, så bør det være et bærende princip, at sundhedsvæsenet er for vigtigt til at overlade til embedsmænd eller uigennemsigtige bestyrelser. "Vi er selvfølgelig meget tilfredse med, at langt de fleste stemmer i debatten nu anerkender værdien af direkte folkevalgte politikere til at styre vores sundhedsvæsen. Sundhed er det vigtigste velfærdsområde for danskerne. Så lad os slå fast, at der også i fremtiden skal være et direkte folkevalgt regionalt demokrati," siger Mads Duedahl, næstformand i Danske Regioner. De kommende uger vil Danske Regioners bestyrelse nøje studere rapporten. Danske Regioner er klar til fortsat dialog med alle parter om et sundhedsvæsen til patienternes og borgernes bedste. #SamletSundhed #Sundpol #dkpol #dkgreen #dkklima @Strukturkom

  • No alternative text description for this image

To view or add a comment, sign in

Explore topics