Kraka’s Post

Selvom det kan være fristende at foreslå justeringer af levetidsindekseringen, er det afgørende at bevare princippet om sammenkædning af levetid og pensionsalder. Den nuværende model kan måske justeres, men vi skal sikre os, at enhver ændring er økonomisk holdbar og fair for alle generationer. Det nuværende system stiller fremtidige pensionister dårligere end dem, der går på pension nu eller snart, når det kommer til andel af livet på pension. Det kan derfor være relevant at overveje en lempelse af indekseringen, så antallet af år på pension i fremtiden bedre flugter med nutidens. Den nuværende finanspolitiske holdbarhed forudsætter høje pensionsaldre for de yngste og ufødte. Hvis disse antagelser viser sig urealistiske, risikerer vi at stå med en finanspolitik, der bygger på en illusion. Derfor er det bedre at justere aftalen nu for at sikre en mere realistisk og langtidsholdbar løsning. #Pension #Økonomi #Finanspolitik #Levetid #Holdbarhed Ledende økonom i Kraka, Niels Storm Knigge, uddyber i Børsen i dag:

Med implementeringen af EU's CSRD-direktiv er virksomheder forpligtet til at inkludere reviderede bæredygtighedsdata, såsom klimapåvirkning og vandforbrug, i deres årsregnskaber. En ny analyse fra Kraka viser, at der kan komme mangel på både revisorkandidater og godkendte revisorer som konsekvens af bæredygtighedskravene. Det er en udfordring for branchen, ikke mindst fordi der i forvejen er mange revisoruddannede, der forlader branchen i en ung alder. ”Vi kan ikke sige, hvordan markedet vil reagere, men tallene indikerer, at der kan være opgaver, der enten ikke bliver løst, eller at kvaliteten falder i de kommende år. Til gengæld er optaget af nye studerende øget, så man kan forvente, at problemet vil løse sig selv inden for de kommende år,” siger Rasmus Salmon, økonom i Kraka, til Børsen Læs artiklen i Børsen herunder – og du kan som altid finde hele vores analyse vores hjemmeside - du finder et link i kommentarfeltet. #dkmedier #dkpol #danmark #denmark #dkøko

"Det bliver ikke dyrt for samfundet med en lavere fertilitet, fordi det ikke er sådan, at store befolkninger generelt er rigere end små befolkninger,” siger Niels Storm Knigge, ledende økonom i Kraka til Berlingske. Rygterne om de lave fødselsraters betydning for den danske økonomi er i følge Knigge stærkt overdrevne. "Der går meget lang tid fra, at børn bliver født, til de bliver nettobidragsydere. Faktisk er det først fra omkring 26-årsalderen, at de går fra at være nettomodtagere til nettobidragsydere. Derefter kommer der en plusperiode, der topper omkring 40erne og 50erne, men der kommer også efterfølgende en meget lang pensionsperiode, hvor man igen er nettomodtager," siger Niels Storm Knigge. En gennemsnitsdansker leve i godt 52 år, inden nettobidraget til de offentlige finanser er nul, og faktisk kan det, være en udfordring for de offentlige finanser og for væksten, hvis vi får rigtig mange børn. Så hvis man frygter for de økonomiske konsekvenser af flere ældre, bør man ifølge Niels Storm Knigge vende sit blik mod pensionsalderen frem for mod flere børn. 👉 Læs hele interviewet i Berlingske herunder: https://lnkd.in/dYNJst3v hashtag #dkmedier #dkpol #dkøko #denmark #danmark

52,7 MILLIARDER KRONER Regningen for den grønne trepartsaftale løber op i 52,7 mia. kr., hvis politikerne omsætter den til lov. Det viser vores seneste analyse efter granskning af den grønne treparts aftaletekst, der var på DR’s nyhedsflader i søndags. De største udgifter er 42 mia. kr. til en grøn arealfond, og 10 mia. kr., der skal bruges på massiv statsstøtte til pyrolyse-teknologien. Aftalen indeholder også en afgift på en stor del af landbrugets udledninger af drivhusgasser, men afgiftens provenu bliver ført tilbage til landbruget. Det bidrager sammen med statsstøtten til at holde hånden under store dele af den eksisterende landbrugsproduktion med mange husdyr, der belaster klimaet meget. I Kraka mener vi, at der er mange gode elementer i aftalen, men som cheføkonom Ulrik Beck siger til DR: - Det her er ikke en aftale, hvor man har forsøgt at få allermest klima for skatteborgernes penge. #dkpol #klima #landbrug #co2

🌍 Verden ifølge nationalbankdirektøren Hvordan står det til med økonomien? Hvad betyder den grønne omstilling for dansk økonomi? Og hvilke konsekvenser vil AI-revolutionen få for Danmark? Disse spørgsmål – og mange flere – diskuterer Anders Dons, nordisk CEO i Deloitte og direktør i Kraka, Peter Mogensen med dagens gæst, Signe Krogstrup. Signe Krogstrup er direktør for Danmarks Nationalbank, og med sin dybdegående indsigt overvåger hun nøje de aktuelle økonomiske tendenser og udfordringer, både nationalt og globalt. 🎧 Lyt til afsnittet her: https://lnkd.in/dAv6Z3Ne

Forsiden af Børsen 🗞️ Antallet af jobs med hhv. et lavt og højt automatiseringspotentiale har haft samme jobvækst fra 2013 til 2021. 2010'ernes frygt for "disruption" af arbejdsmarkedet ser altså ud til at være overvurderet. Faktisk har vi set en højere jobvækst i de brancher, der i 2013 bestod af jobs med et højt automatiseringspotentiale. Det viser en ny analyse fra vores Small Great Nation-samarbejde med Deloitte. 👉🏽Læs analysen via link i kommentarfeltet. https://lnkd.in/dkU7vANm

Vi er i fuld gang på Folkemødet! ☀👋 Kunstig intelligens er for alvor rykket ind i vores bevidsthed de senere år, og udviklingen går stærkt. Men hvad er status på AI-området? Hvilke brancher kommer til at få mest gavn af de nye muligheder? Og hvordan kommer AI til at kunne hjælpe jobcentre, beskæftigelsesaktører og ikke mindst borgerne? Det var nogle af de emner, der blev diskuteret, da cheføkonom Ulrik Beck tjekke ind til vores morgenarrangement med Indsats ApS, EPICO-IT og Kraka Economics om AI’s betydning for fremtidens arbejdsmarked og beskæftigelsesindsatsen i Danmark. Havde du ikke mulighed for at deltage i arrangementet, så kan vi varmt anbefale at dykke ned i vores seneste Small Great Nation AI-rapport, der omhandler netop dette. Find link til rapporten i kommentarfeltet. #Folkemødet2024 #AI #Arbejdsmarkedet #Kraka #Indsats #EPICO #Beskæftigelse

Hvilke debatter skal du se på Folkemødet 2024? 👋 Er du klar til spændende debatter og inspirerende samtaler på årets Folkemøde? Det er vi i hvert fald, og vi vil gerne fremhæve et par vigtige arrangementer, som Kraka deltager i: 📅 Ulrik Beck: Hvordan får vi en ambitiøs og retfærdig klimaafgift? V. Plantebranchen, Tænketanken Frej og Dansk Vegetarisk Forening (DVF) - Vegetarian Society of Denmark 📍 A33 - Fremtidens plantebaserede fødevarer 🕒 13. juni, kl. 11:15 - 11:55 AI's indflydelse på arbejdsmarkedet - nye tal fra Kraka v. Indsats ApS & Kraka 📍 A54 - Teknologiens verden 🕒 14. juni, kl. 09:00 - 09:45 Fremtidens velfærdssamfund - forventer vi for meget? 📍 A12 - Samfund og politik 🕒 14. juni, kl. 14:00 - 14:45 Unge i job og uddannelse - et fælles ansvar og investering v. Lær for Livet 📍 A76 - Uddannelse og beskæftigelse 🕒 15. juni, kl. 12:00 - 12:45 📅 Peter Mogensen: Stem-mangel: Udsigterne og en tværpolitisk løsning v. Aalborg Universitet, IDA, Syddansk Universitet - University of Southern Denmark, AU Engineering, Aarhus University og DTU Engineering Technology 📍 B1 - Engineer the Future 🕒 14. juni, kl. 10:50-11:35 Skal du i kontakt med enten Ulrik Beck eller Peter Mogensen på Folkemødet, så kontakt os på [email protected]. 🌞 Vi håber på at se jer til debatterne og til en hulens masse spændende samfundsdiskussioner!

”Der vil være en øget udledning fra datacentre, isoleret set. Det er anerkendt af alle. Men samlet set mener vi, at AI vil reducere udledningen,” forklarer Anders Dons, CEO for Deloitte i Norden til Jyllands-Posten. Kunstig intelligens kræver enorme mængder data og derfor meget kraftige computere og chip, der bruger ekstreme mængder strøm. Det lyder som en maveplasker for klimaet, men det er det ikke nødvendigvis. Det understreger vores seneste Small Great Nation-analyse, der viser, at AI samlet set vil gavne klimaet. ”Vi ved, at AI kan bruges i forskning og udvikling af nye, grønne teknologier. Batteriteknologier, fusionsenergi - der er masser af eksempler. Det vil have en positiv effekt,” siger Anders Dons. AI kan også vise sig at være en gevinst for den grønne omstilling, fordi det kan optimere eksisterende, energikrævende systemer, og fordi det kan bidrage til forskning og udvikling i nye, grønne teknologier. Desuden kommer elproduktionen i stigende grad fra vedvarende energi, og mange lande har bindende mål ift. deres udledninger af drivhusgasser. Det begrænser AI’s klimapåvirkning. I analysen er et af eksemplerne ruteoptimering. Fx har logistikfirmaet UPS skåret 4 pct. af kørslen væk ved at optimere ved hjælp af kunstig intelligens. Danskerne behøver derfor ikke bekymre sig for klimaet, når de bruger Chat-GPT, og der er ikke brug for særskilt regulering af brugen af kunstig intelligens pga. et hensyn til klimaet. 👉 Læs hele analysen på Krakas hjemmesiden. Du kan med fordel også læse hele vores seneste rapport om AI 'Fra hype til håb – hvordan kan AI generere et rigere Danmark?'. Du finder et link i kommentarfeltet. #dkmedier #dkpol #AI #Denmark #dkgreen