Alle, der ønsker at opleve vores udekampe fra vores udeafsnit, skal foruden en billet have et aktivt FCK Away-medlemskab.
Formålet med FCK Away er at sikre og bevare den gode stemning på F.C. Københavns udebaneafsnit samt sikre at alle, der opholder sig på og omkring afsnittet, fortsat kan føle sig trygge og glade både før, under og efter opholdet.
FCK Away benyttes også til at tildele FCK Point fra udekampe til sæsonkortholdere og abonnenter.
For at kunne oprette et FCK Away-medlemskab, skal du logge ind på profil.fck.dk. Udfyld de nødvendige oplysninger og upload et vellignende foto.
Gennemfør betalingen af adm.gebyret på 50 kr. og afvent godkendelse af din tilmelding. Bemærk at der kan gå op til 5 hverdage, før du får svar på din tilmelding, så bestil i god tid.
Når din ansøgning er godkendt, kan du finde dit digitale FCK Away-kort på profil.fck.dk, hvorfra du kan scanne dit medlemskab ved udekampene.