Se primært indhold

Håndtering af indhold

Procedurer ved brud på reglerne

Procedurer ved gentagne brud på reglerne og overfor personer der sender spam

Hvis du overtræder vores vilkår og betingelser (inklusive vores værdier og standarder og retningslinjer for indhold) eller ikke overholder gældende love og forordninger, har vi retten til at:

  • forhindre dig i at foretage bookinger.
  • annullere bookinger du allerede har foretaget.
  • blokere dig fra at bruge vores platform, kontakte vores kundeservice og logge ind på din konto.

Vi tager gentagne overtrædelser af vores standarder og retningslinjer for indhold alvorligt, og vi har implementeret et system med anmærkninger der skal beskytte mod misbrug af tjenesten. Vores procedurer træder i kraft ved hver overtrædelse og bliver gradvist mere alvorlige. Afhængigt af hvor alvorlig overtrædelsen er, kan vi benytte forskellige tærskler for sanktionen. Du kan appellere beslutningen hvorefter vi gennemgår appellen i lyset af hvor alvorlig overtrædelsen er.

Sådan fungerer vores system med anmærkninger

  • 1Advarsel og første anmærkning

    Du modtager en advarselsmeddelelse der forklarer hvorfor dit indhold blev fjernet, samt hvilke retningslinjer for indhold der blev overtrådt. Du har mulighed for at indsende en appel hvis du er uenig i vores beslutning. Hvis du uploader særligt stødende indhold der overtræder vores standarder og retningslinjer for indhold (dvs. seksualiseret indhold med personer der mistænkes for at være mindreårige, eller terrorisme-relateret indhold), kan vi suspendere din konto permanent efter en enkelt overtrædelse uden advarsel.

  • 2Anden anmærkning

    Hvis du modtager endnu en anmærkning indenfor 90 dage efter du fik din første anmærkning, vil din konto midlertidigt blive suspenderet så du ikke kan indsende nyt indhold. Efter to uger genaktiverer vi din konto.

  • 3Tredje anmærkning

    Hvis du får en tredje anmærkning indenfor 90 dage efter du fik din første anmærkning, suspenderer vi din konto.

Ikon for flere tilgængelige tilbud.

Procedurer når nogen misbruger vores rapporteringsprocedurer

Vi tolererer heller ikke misbrug af vores procedurer til rapportering og appeller.
Dette omfatter (men er ikke begrænset til) flere rapporter eller appeller vedrørende det samme emne samt irrelevante eller ubegrundede anmodninger der ikke er relateret til indhold på vores platform.
Hvis du rapporterer indhold eller overnatningssteders sider som du mener kan være ulovlige, du er uenig med eller som virker stødende, er det ikke garanteret at indholdet bliver fjernet.

Vi bedømmer hver enkelt rapport fra sag til sag og skrider til handling hvis indholdet overtræder vores vilkår og betingelser (inklusive vores værdier og standarder og retningslinjer for indhold).
Vi forbeholder os retten til at iværksætte foranstaltninger mod personer der sender spam, eller som misbruger vores rapporteringssystem, herunder ved at deaktivere adgangen til procedurer for rapportering og/eller appeller eller ved at nægte at handle på de pågældende rapporter og/eller appeller.