Oplysningerne på denne side er baseret på historiske gennemsnit og afspejler muligvis ikke den nuværende situation. Vi anbefaler at du tjekker de lokale myndigheders seneste rejsevejledning.
Læs mereDet er bedst at besøge Tjekkiet om foråret (fra begyndelsen af april til midt i maj) eller efteråret (fra slutningen af september til midt i november). Vejret er som regel mildt i disse årstider, og der er færre turister.
Dagene er lange og solrige indtil slutningen af maj, og det regner sjældent. Temperaturen kan ligge på mellem 9 og 20 °C, så husk at tage både let og varmt tøj med. Hvis du bare tager til Prag, Plzeň og Český Krumlov, er det hverken for varmt eller for koldt. Maj er den travleste og skønneste måned; blomsterne blomstrer, og der er forskellige festivaler såsom Prags forårsfestival og den tjekkiske ølfestival.
Efter den varme sommer holder temperaturen sig som regel på mellem 14 og 19 °C indtil begyndelsen af oktober. Det er den perfekte årstid til at slappe af i de gamle kurbyer såsom Karlovy Vary, og du kan også gå på opdagelse i de gamle urskove i det vestlige Bøhmen. Der er også spændende kulturarrangementer om efteråret, bl.a. Dvořáks festival i Prag og vinhøst-festivaler rundt omkring i landet. Temperaturen falder ret kraftigt fra midten af oktober, og det begynder at regne mere – så husk at tage varmt tøj og regnfrakke med.
Mere om hvornår det er bedst at rejse til Tjekkiet
Vejret måned for måned og rejsetips til Tjekkiet
Hvis du ikke har noget imod korte dage og iskolde temperaturer, så kan det godt betale sig at tage til Tjekkiet i januar. Der er ikke så mange mennesker på gaderne i de større byer som Prag og Brno efter juleferien. Så du kan sagtens komme ind på de vigtigste seværdigheder uden at skulle vente i kø særlig længe, og du kan også få entré til nedsat pris. De fleste steder har dog lukket den 1. januar, for det er en national helligdag.
Vinterfestivalen i Bøhmen – med opera, ballet og klassisk musik på programmet – afholdes i begyndelsen af måneden i smukke operahuse rundt omkring i hovedstaden, herunder nationalteatret og den berømte Dvořák-koncertsal i Prags Rudolfinum. På Helligtrekongersdag den 6. januar rundes julesæsonen af med jubelsange, klokkekimen og uddeling af gaver til de fattigste. Men du skal ikke undervurdere kulden – med en gennemsnitstemperatur på -1 °C får du helt sikkert brug for en rigtig vinterfrakke og masser af lag indenunder.
2°C
Høj
-2°C
Lav
15 dage
Nedbør
I Februar måned skal du forvente sne når og hvor som helst. Temperaturen varierer ikke så meget fra januars frostgrader, og solen kigger sjældent frem, så husk at tage varmt vintertøj med. Hvis du kan lide at være ude i det fri, så er februar nok den bedste måned til at stå på ski og snowboard i Tjekkiet – skisportssteder såsom Špindlerův Mlýn og Kellberg er fine til begyndere og let øvede. Hvis du ikke lige er til vintersport, så var det måske noget med at boble i et kurbad i en spaby såsom Karlovy Vary eller Mariánské Lázně (begge ligger en dagstur fra Prag).
Månedens største begivenhed er det bøhmiske karneval, der også er kendt under navnet Masopust. Karnevallet fejrer begyndelsen på fasten med optog og levende musik, og du kan spise, drikke og danse hele dagen lang. Det afholdes i Prag og andre byer i Bøhmen – blandt andet Český Krumlov – og varer hele 5 dage. Der afholdes også en international festival for harmoniorkestre i Prag over flere dage i midten af februar.
2°C
Høj
-3°C
Lav
13 dage
Nedbør
Når foråret kommer, dukker der flere og flere grønne områder op på landet. Det er alligevel koldt indtil den sidste halvdel af marts hvor temperaturen kan snige sig op på 11 °C i løbet af dagen – og bjergområderne kan stadig få masser af sne. Husk at tage en tyk frakke og en sweater med, så du kan holde varmen – og solbriller, for solen kigger indimellem frem blandt skyerne.
Tjekkiets hovedstad er desuden vært for hele 2 filmfestivaler i marts. Febiofest fejrer nye værker af internationale filmproducenter, og den internationale filmfestival Jeden svět (Én verden) viser dokumentarfilm om menneskerettigheder, livsstil, miljøet og sociale emner. Begge festivaler afholdes først i Prag og derefter andre steder i resten af landet.
9°C
Høj
1°C
Lav
14 dage
Nedbør
Med de længere dage, som både er varmere og mere solrige, stiger antallet af turister støt i løbet af måneden. Det regner tit i Tjekkiet i april – sne er heller ikke uhørt – så det er stadig en god idé at pakke dig ind inden du går på opdagelse i det fri. Temperaturen kan snige sig op på 15 °C i slutningen af måneden, og den ryger sjældent ned under 5 °C.
Påskeweekenden i april når sit højdepunkt med leg og familieaktiviteter 2. påskedag. Det er den perfekte tid at gå på jagt efter souvenirs i Prags påskemarkeder og smage internationale specialiteter under den årlige streetfood-festival. Du kan også opleve Valborgsaften (Pálení čarodějnic) den 30. april, hvor der tændes bål på højene overalt i Tjekkiet. Nu til dags samles folk om bålene for at se hekse-dukkerne blive brændt af, og for at hygge sig med god mad og børnevenlige aktiviteter.
14°C
Høj
5°C
Lav
13 dage
Nedbør
Maj er den travleste måned i Tjekkiet. Vejret er varmere, blomsterne springer ud, og der afholdes en række større festivaler i Prag. På varme dage kan du bare tage en let jakke eller en T-shirt på, men vær forberedt på køligere vejr – især oppe i højderne, såsom i Plzeň.
Der er en del anerkendte begivenheder der finder sted i Prag, herunder maratonet i begyndelsen af maj. Du kan selv deltage eller bare heppe på fra siden, og så blive for at se begyndelsen af årets højdepunkt – Prags forårsfestival, der varer fra midten af maj til begyndelsen af juni. Den internationale musikfestival byder på det bedste inden for klassisk musik i forskellige teatre og kirker rundt omkring i hovedstaden. Den falder sammen med Prags Fringe Festival der byder på teater og komedie, den tjekkiske ølfestival og Prags madfestival den sidste weekend i maj.
18°C
Høj
9°C
Lav
14 dage
Nedbør
Hvis du hellere vil have varmt vejr og færre mennesker, så er juni måned nok den bedste tid til en tur til Tjekkiet. Til den tid er festivalfolket fra maj rejst, og backpackerne er endnu ikke kommet. Temperaturen ligger omkring 15 ºC i løbet af dagen, så du kan sagtens udforske landets smukke byer såsom Brno, Olomouc og Prag – eller bare sidde i en ølhave og nyde omgivelserne. Husk dog at tage en tynd regnjakke med, for det kan pludselig begynde at regne og tordne.
Sammenlignet med maj er juni i Prag en måned med relativt få festivaler, når først støvet fra forårsfestivalen har lagt sig. Der er alligevel masser af begivenheder andre steder, så du har god grund til at udforske områderne uden for hovedstaden. På middelalderfestivalen der afholdes i Český Krumlov over 3 dage, kan du opleve optog med dragter fra middelalderen, traditionel musik, gadeteater og fægtedueller. Her afholdes der også en festival med kammermusik ved byens imponerende renæssance-slot i slutningen af måneden.
22°C
Høj
12°C
Lav
15 dage
Nedbør
Den varmeste måned i Tjekkiet er lige midt i højsæsonen, så du kan regne med høje temperaturer og masser af turister i bl.a. Brno og Prag. Derfor er juli den perfekte måned at udforske Tjekkiets mindre berømte rejsemål såsom Ostrava, Telč og Krkonoše-nationalparken samt de naturskønne omgivelser undervejs. Temperaturen om dagen ligger midt i tyverne, men kan snige sig op over 30 ºC. Husk derfor solbriller og solcreme.
Den 5. og 6. juli er nationale helligdage, så nogle af forretningerne har lukket. Der er lokale begivenheder overalt i landet som varer fra nogle få dage til flere uger. Den internationale musikfestival i Český Krumlov, som varer 3 uger, byder på koncerter med klassisk musik og alt fra folk og soul til jazz. Colours of Ostrava er en musikfestival med flere genrer og internationale kunstnere som trækplaster, og den internationale filmfestival i Karlovy Vary tiltrækker masser af folk og velkendte filmstjerner som gerne vil se nogle af de 200 nye film. Den afholdes i den første uge af juli.
26°C
Høj
15°C
Lav
15 dage
Nedbør
August er en måned med varmt og fugtigt vejr hvor dagtemperaturen ligger på midt i tyverne og nogle gange når op over 30 ºC. Der er masser af mennesker i Prag og andre populære rejsemål i Bøhmen, så hvis du gerne vil have fred og ro, er Mähren-regionen i øst nok det bedste valg. Brno, Tjekkiets næststørste by, ligger i denne historiske region med smukke og velbevarede slotte, kirker og godser.
Hvis du nøje planlægger din rejse, kan du opleve en af de mange festivaler der afholdes overalt i Tjekkiet i august måned. I Prag er der kun få dage mellem de farverige optog under Pride-festivalen og den internationale moderne cirkus- og teater-festival med akrobatik, kabaret og komedie som varer indtil slutningen af måneden. I Mähren giver den to uger lange slotsmusik-festival dig mulighed for at gå til koncerter med klassisk musik i middelalderslotte – og du kan også drikke et glas lokal vin eller to. Det årlige motorcykel-grandprix finder sted i Brno i begyndelsen af august.
25°C
Høj
15°C
Lav
14 dage
Nedbør
Efter tre måneder med varme og luftfugtighed skifter vejret i september til lavere temperaturer og en mindre risiko for regn. Der er heller ikke så mange mennesker, for mange af de studerende, skolegrupperne og backpackerne er rejst. Derfor behøver du ikke vente så længe på at komme ind på seværdighederne i de større byer – og det er heller ikke ubehageligt varmt.
Det mindre våde vejr er også en glimrende undskyldning for at tage udenfor Prag. Det er nemmest at leje en bil, for så kan du sagtens komme til kurbyer såsom Karlovy Vary, der er berømt for sine mineralrige kur- og spabade, og nationalparker som Bøhmisk Schweiz med sin berømte klippeformation Pravčická brána. Vinhøsten i Mähren fejres i stil med middelalderlige optog, ridderturneringer, levende musik og – naturligvis – vinsmagning i byerne Mikulov og Znojmo. I Prag er hele to uger afsat til de klassiske værker af Antonín Dvořák under Prags internationale musikfestival af samme navn.
19°C
Høj
10°C
Lav
12 dage
Nedbør
Men efteråret bliver ikke længe i Tjekkiet. Du vil først lægge mærke til at træernes farver ændrer sig, så kommer morgenfrosten, og i slutningen af måneden ligger temperaturen allerede nede på 5 °C. De fleste dage er dog varmere med en gennemsnitstemperatur på 11 °C. Tag en vandtæt jakke med i oktober måned, hvor regnfulde dage er mere hyppige.
Parkerne og haverne i Prag eksploderer med dybe farver om efteråret. Sug farverne til dig om eftermiddagen, inden du beundrer det farverige løvtag fra toppen af udsigtstårnet Petřín. Mens du befinder dig i hovedstaden, kan du suge kulturen til dig på Strings of Autumn-festivalen og Signal Light-festivalen hvor de mest berømte vartegn i Prag bliver oplyst på spektakulær vis. Den eneste større begivenhed på landets kalender er den 28. oktober – den dag Tjekkoslovakiet (som landet hed dengang) blev uafhængigt i 1918. Dagen er en national helligdag.
13°C
Høj
6°C
Lav
13 dage
Nedbør
Det kølige efterårsvejr viger for vintervejret i november måned. Men hvis du kan klare temperaturer på mellem 1 og 5 °C, er det en fantastisk tid at snuppe en stille og romantisk byferie. Der er nærmest garanti for regn og sne, så husk at tage vandtæt tøj og praktiske støvler med.
Masser af sne giver billedskønne omgivelser, især i små byer såsom Kutna Hora, Karlovy Vary og Český Krumlov, som alle ligger et par timers kørsel fra Prag. Allehelgensdag falder på månedens første dag, så du bør regne med at mange steder har lukket. Hovedstadens fortryllende julemarkeder åbner på den sidste dag i måneden. Byens pladser fyldes med træboder hvor du kan købe traditionelt kunsthåndværk, julemad og gløgg. Český Krumlov afholder også sin egen vinfestival den 11. november til ære for Sankt Morten.
8°C
Høj
3°C
Lav
14 dage
Nedbør
Når vi når til december, har Tjekkiet forvandlet sig til et vintereventyr. Dagene er koldere og mørkere med mere sne, men byerne i hele landet funkler med magiske julemarkeder. Tag masser af varmt tøj på så kulden ikke bider, og få varmen med et glas svařák (gløgg) mens du vandrer rundt blandt boderne.
Der er julemarkeder i Brno, Olomouc og Český Krumlov, men julemarkedet i Prag er det mest imponerende. De findes på de centrale pladser og er traditionelt udsmykket, og du kan bl.a. købe juleting, varm mad og drikkevarer. Du kan planlægge din rejse så du kan opleve Prag i juletiden, hvor et internationalt kor synger på torvet i den gamle bydel i Prag, eller Sankt Nikolaj aften (den 5. december) hvor mænd klædt ud som helgener, engle og djævle vandrer rundt i byens gader mens de deler slik ud til børn som har opført sig pænt, og kul til dem som ikke har. Efter juledagene (24.-26. december er helligdage) sluttes året af med spektakulært fyrværkeri i Prag den 31. december.
3°C
Høj
-1°C
Lav
16 dage
Nedbør
Eftersom Tjekkiet er lille i størrelse, er klimaet og sæsonerne de samme i hele landet. Foråret er mildt og solrigt, og det tidlige efterår er nogle få grader varmere. Det er ikke før i slutningen af oktober at temperaturen begynder at falde mærkbart landet over. Prag og andre rejsemål i det vestlige Bøhmen er omgivet af lave bjerge, så det kan regne meget sent på efteråret. Det er en god idé at tage en regnfrakke og ekstra tøj med.
Når solen skinner, er den bedste måde at nyde de naturlige omgivelser en dagstur ud på landet. Hvis du ikke har så meget tid, så hold dig til de grønne parker og middelalderlige gader i Prag hvor du kan beundre de gotiske facader på bl.a. Sankt Vitus-katedralen. Byen Český Krumlov, som er berømt for sit renæssance-slot på bakketoppen, er også et besøg værd hvis du har tid til det.
jan. | feb. | mar. | apr. | maj | jun. | jul. | aug. | sept. | okt. | nov. | dec. | ||
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
Prag | Høj | 3°C | 3°C | 10°C | 15°C | 19°C | 22°C | 26°C | 25°C | 19°C | 14°C | 9°C | 5°C |
Lav | -1°C | -3°C | 1°C | 5°C | 9°C | 12°C | 15°C | 14°C | 11°C | 6°C | 4°C | 0°C | |
Nedbør | 15 dage | 14 dage | 14 dage | 13 dage | 15 dage | 15 dage | 16 dage | 14 dage | 13 dage | 13 dage | 15 dage | 16 dage | |
Brno | Høj | 2°C | 3°C | 9°C | 15°C | 19°C | 23°C | 26°C | 25°C | 19°C | 13°C | 9°C | 3°C |
Lav | -2°C | -3°C | 1°C | 5°C | 10°C | 13°C | 16°C | 15°C | 11°C | 7°C | 3°C | -1°C | |
Nedbør | 15 dage | 14 dage | 14 dage | 13 dage | 15 dage | 15 dage | 16 dage | 14 dage | 13 dage | 13 dage | 15 dage | 16 dage |
Pris på ophold i Tjekkiet
Vil du rejse smart? Her kan du se gennemsnitsprisen for overnatning pr. nat i Tjekkiet.
De bedste steder at besøge i Tjekkiet
Se nogle af de mest populære byer, steder at besøge og aktiviteter i Tjekkiet!
Prag
Populært i december
Gammel bydel, Gåture i byen, Arkitektur
Brno
Populært i august
Gammel bydel, Gåture i byen, Øl
Karlovy Vary
Populært i juli
Arkitektur, Varme kilder, Vandring
Český Krumlov
Populært i august
Gammel bydel, Slotte, Historie
Plzeň
Populært i august
Øl, Gammel bydel, Mad
Ostrava
Populært i maj
Atmosfære, Øl, Natteliv
Er du klar til at booke en rejse til Tjekkiet?
Angiv dine datoer for at finde det perfekte sted at overnatte i Tjekkiet!
Prag var virkelig fedt, god billig mad og øl. Man skal klart spise på koga som er en italiensk restaurant, den er alle pengene værd (ikke særligt dyrt). Man skal også besøge Lokal og bestille deres grillet ost og en øl billig lokal mad som skal prøves!!! Dejlig by og nemt at komme frem og tilbage på gå-ben. Metro er nemt og tager max 40 minutter og det er hvis det er i myldertid. Det tog os 25 minutter med skift fra metro til bus
Super hyggelig og meget autentisk lille by med en god og uspoleret stemning. Skiområdet er rigtigt godt for begyndere og let øvede. Meget effektivt liftsystem og fine små spisesteder i terrænet.
Super skøn by med nemme transportmuligheder. Bestemt en by der er hver at give et besøg. Gode muligheder for billige priser både i forhold til transport mad og øl. En by der både har shopping men i den grad også massere af sightseeing muligheder. Et fif vil være at gå op på toppen af bjerget ved prag borg om aftenen og kigge ud over byen. Utroligt smukt syn. Restauranten Lokál kan i den grad anbefales. Fik 2 gange hovedret og 2 store øl til under 200 kr
Vi har været i Prag ca. 10 gange og er meget betaget af byen og kommer gerne igen.
Fint skirezort, dog kun til et par dage, men fint til begyndere og som forlænget weekend
Super hyggelig by. Karlsbroen og den gamle bydel, og Prags borg, men bare det, at byen er i en overkommelig størrelse, så man kan gå rundt og se byen i løbet af tre-fire dage.
I byen ligger et MEGET lækkert pizzaria. Det var Ok nemt at komme rundt til de forskellige lifter med bus, dog kørte der ingen busser om aftenen. Fint supermarked med alm varer.
Prag har en dejlig energi, selvom der er mange turister i centrum. Jeg kan anbefale at tage lidt ud fra byen... der er mange muligheder.
Alt for dyrt liftkort😥😥 ellers er det et dejligt sted ❤️ Bakchaus meget lækkert steakhouse
Det er en hyggelig og Charmerende by gode spisesteder
En meget flot og ren storby, med mange attraktioner og imponerende bygninger. Mange hyggelige små gader med mange gode lokale spisesteder
Stadig meget værdi for pengene Pisterne er ikke så udfordrende men det er et godt familiested Byen byder på adskillige gode spisesteder til rimelige priser
Fantastisk spændende by, hvor der er mulighed for mange spændende oplevelser.
Skøn by, fyldt med historie og kultur. Dejlig mad til rimelige priser i sær lidt uden for centrum (tag et par stop med metroen).
Prag er altid en super flot by at besøge. Vi har været der ca. 15 gange og jeg føler jeg virkelig kommer hjem
masser af ting og se på , mad priser lidt billigere end danmark, øllet er godt og billigt. offentlig transport fungere super godt ( husk at købe billet, 3 dages billet koster ca 100kr)
Fantastisk hyggelig middelalder by med flotte flotte historiske bygninger og seværdigheder.
Hyggelig og flot by med mange bakker og flotte udsigter. Bevæger man sig væk fra turistområderne, så kan må få virkelig god mad til gode priser.
Den gamle bydel er helt fantastisk. Mange flotte bygninger med en historie. Der er et bryggeri ved en gammel kloster. I deres restaurant som er en gammel salthule, spiser man rigtigt godt til små penge. Det er billigt at leve i Prag.
Skøn by med masser af oplevelser. Alsidige gode spisesteder. Gode transport muligheder. Venlig befolkning.
Prag er en flot by med en masse kultur. Imponerende by. Mest at at i den gamle bydel Super nemt at bruge sporvognene. Billigt at spise ud og maden er god.
Prag er en fantastisk dejlig by, med masser af muligheder. Jeg elsker de gamle bygninger, maden,øllet. Og den fantastisk jazz musik.
Prag er en flot og spændende by, hvor der er noget for alle mennesker. Dog er den blevet en my dyrere de sidste par år, maden især.
Man får rigtig meget for sine penge i Trutnov især hvis man spiser og drikker lokal mad og øl. Med tegnsprog kommer man langt da dem vi mødte stort set ikke kunne hverken engelsk eller tysk, men folk er flinke og villige til at forsøge at forstå og gøre sig forståelige via tegnsprog så selv om det kan være lidt bøvlet er det også en del af charmen :-)
Super hyggeligt by. Masser museer, kultur, shopping, god mad,
Meget smuk by, venlige folk, gode og hyggelige lokale spisesteder. Romantisk og masser af mulighed for en hyggelig ferie.
Behageligt centrum med gode restauranter, caféer og barer. Prisvenligt. Smukt landskab i området.
Prag er et besøg værd. 3-4 dage er perfekt. Der er oplevelser i alle prisklasser. Masser af smukke bygninger og kultur. Elsker man lækkert mad og gode drinks koster det 1/3 af prisen derhjemme. Vil man spare mere findes der mange steder med billig øl til ca 12-15 kr for en fadøl og mad til 20-30 kr. Der bliver tilbudt klassiske koncerter alle vegne for 200-350 kr. Meget smukt og en fantastisk oplevelse. Der er masser for unge også. Så ja, Prag tilbyder noget for alle aldersgrupper.
Brno er en dejlig by. Der er god offentlig transport med sporvogne og busser og man rejser på sit almindelige kredit-kort. Bykernen er bilfri med god plads og et levende byliv. Byen har masser af kulturelle tilbud med opera, ballet, teater, museer, arkitektur og koncerter i alle genrer. Rig mulighed for at gå i byen, spise, shoppe eller hygge sig på beværtninger ude og inde. Omegnen byder på grotter og vandrerturer der kan nås med en kort tur med tog til f.eks. Blansko.
Prag er den skønneste by at komme til - meget at se- nemt og billigt at komme rundt med offentlig transport
Hvis du vil se smukke bygninger med historie, så besøg Karlovy Vary.
Smuk by med meget velholdte områder og bygninger. Spa var vidunderlig.
Smukt centrum med mange cafeer/restauranter og mulighed for mange udflugter ud af byen. Det er en kurby, der er rige muligheder for spa-bade. Der er varme kilder i byens gader, som folk drikker af, da vandet efter sigende er særligt sundt og helbredende. Der var nogle meget fine konditorier (det var tilmed også billigt). Nemt at færdes til fods.
Byen er et mini Prag med utroligt flotte bygninger langs floden og fyldt med fine turistattraktioner og mange gode restauranter. 2 overnatninger var perfekt for os til at nå det meste. Er man til spa-bade, er der masser af hoteller og særlige SPA steder baseret på byens varme kilder.
Smuk by med mange varetegn og gode historier, der er meget at se. Uden for byen ligger flere smukke område med grotter og meget mere Bestemt værd at besøge
Smuk by med masser af spændende ting at opdage. Nemt at gennemskue offentlig transport og gode priser. En billet til sporvognen (30 min kørsel) ligger fx på lige omkring de 9 kr. Fantastiske madoplevelser og masser af god øl. Godt besøgt i højsæsonen.
Korlovy Vary (spa-og turistområdet) er meget elegant og smukt. Der er fuldt af smukke bygninger og hvis du er i bil kan du køre rundt i det nærliggende område, hvor der er bjerge (ikke de højeste, men der er flot med skov og vandre- og mountainbike stier). Priserne i den ret eksklusive by er høje efter tjekkiske forhold, men efter danske forhold stadig rimelige.
Liberec er en fantastisk dejlig by, med det smukkeste torv, mange butikker, fortovscaféer, sporvogne samt zoologisk have. Der er også gode udflugts uden for byen.
Prag er en fantastisk by meget flot og der er masser at se på
En skøn by til 3-4 dages byferie, Masser af kultur og god mad til meget rimelige priser
Prag er en dejlig by. Let at komme rundt både til fods og med offentlig transport. Mange spændende seværdigheder, gode shoppingmuligheder og restauranter samt et fornuftigt prisniveau
Prag er en meget smuk by, mange smukke gamle bygninger. Den offentlige trafik er meget velfungerende.
Historisk og Fantastisk by at besøge. God Stemning og International Atmosfære i Nationale omgivelser. Tur Til Terezin, Terezín Monument Tour med Prague Bus Tours, satte besøget i Historiens Alvorlige Perspektiv.
Skisportssted som jeg besøgte i højsommeren , Der er masser af fine steder til overnatning og masser af vandreruter i det stærkt kuperede terræn. Anbefaler at tage turen til Elbens(Labes) udspring . Der kører en bus en del af vejen men gåturen hele vejen gennem skoven er fantastisk . Kræver gode ben ,
Fantastisk naturområde , Hvis kroppen og konditionen er til det kan det stærkt anbefales at tage gåturen hele vejen op til toppen, Belønningen er en fantastisk udsigt . Der er også mulighed nær toppen at få mad og drikke
Enormt smuk by med både shopping, kultur og gode madoplevelser til rigtig gode priser. Et besøg værd.
Vi havde kun 2 dage at opleve Prag i. Fantastisk by!!!! Hyggelige steder, sporvogne der kører dig til alt, livlige torve med caféer og butikker, grønne og rolige parker, charmerende gamle bygninger og overraskelser hele tiden. Restauranter med lækker mad, de bedste øl, musik, liv og glade dage. Elsker Prag!
God base for Ceské Svycarsko. Flot kirke. Bus forbindelser. Der er stier, så man kan komme væk fra vejene, når man går.
Plenty of opportunities. Very easy to get around. Find the small restuarants outside the major tourist sites - food is both better and cheaper. People are generally very polite and helpful.
Så smuk og vedligeholdt en by. Rig mulighed for vidt forskellige kulturelle oplevelser lige fra kvalitets show med burlesque til turistfælder med middelmådig mad med meget mere. Gode vinbarer, stort udvalg af ølsmagning. Madkulturen er dog gammeldags og man skal lede længe efter moderne grønne retter. Rig mulighed for at komme rundt med offentlige transportmidler. Ved behov for taxa er det nødvendigt at downloade en app som Bolt, som er nem og velfungerende at anvende.
Spændende by med mange muligheder for mad, museer natur
Prag er en helt fantastisk by. Nemt at komme til i bil. Billigt at leve der og utrolig mange flotte gamle bygninger. Maden i byen levede helt op til vore forventninger.
fantastisk flot og hyggelig by. Der er pænt og rent, billister tager hensyn til gående,og de unge mennesker opfører sig eksemplarisk. Altid venligt personale i butikker og spisesteder
Utrolig charmerende by. Man bliver overrasket gang på gang over bygningsstrukturen og atmosfæren, befolkningens venlighed og imødekommenhed.
Fantastisk by, så mange dejlige steder, masser at opleve og de mest fantastiske spisesteder. Er helt vild med Prag.
I booked the free tour of guru walks focusing on ww2 and communism and it was really worth it. And also the Klementinum was so perfect
Brug gerne Bolt som kan transportere dig rundt. Nemt, billigt, genialt.
Jeg var sidst i Prag i 1998. Sikke en forvandling byen har været igennem. Så smuk istandsættelse af historiske bygninger. Smukke parker, venlige mennesker, billig mad og mange børnevenlige oplevelser.
Dejlig by med masser af kultur. Hyggelig Ikke den store kolonariske oplevelse, men prøv deres lokale retter
Jeg er vild med Prag! Masser af historie, museer, spisesteder mm - alt til billige priser!
Det var et kort ophold, en overnatning på vej syd på. God valuta for pengene, stedet er råt, rustikt og hyggeligt. Vi spiste rigtig "bondekost" på stedet. Stedet var nemt at komme til og fra. Værtsparret var flinke, kun Petra talte fremmed sprog. Rent værelse og badeværelse. Vi var der i november, og i sommerperioden virker det til at der er hyggelig gårdhave. Tag stedet som en oplevelse og forvent ikke fint porcelæn og flér stjernet hotelfacilitet.
Overturistet, men ellers meget pæn by med flot arkitektur.
Det er en dejlig fredelig by ikke for stor men der er Hvad man har brug for Og med en utrolig flot natur flot centrum hvor der næsten altid sker noget
Prag er helt fantastisk der er noget for alle om man er på hygge ferie eller shopping tur og så er Prag nem at kommer rundt i så man behøver ikke være bange.
Fantastisk by med veldig imøtekommende og vennlige innbyggere
Meget smuk by, den skal opleves, er man heldig som jeg var , så skal man kigge ned i floden henne ved tårnet ved Karlsbroen, der så jeg 2 Bævere der slappede af ved stensats.
flere små samt et stort julemarket inden for gå afstand 5-10 minutter
Dejlig sentalt hotel og pæne værelser og der var fri kaffe og te ,morgen maden var ikke så god ,der blev ikke fyldt op og dårlige sidepladser.