Føj podcasts til Apple Watch Ultra
Når du føjer podcasts til dit Apple Watch Ultra, kan du lytte til dem, uanset hvor du befinder dig, også selvom du ikke har din iPhone med. Du kan føje podcastepisoder til dit Apple Watch Ultra ved at bruge appen Watch på din iPhone eller ved at tilføje dem direkte på dit Apple Watch Ultra.
Tilføj podcasts med din iPhone
Når du følger en serie og opretter stationer i appen Podcasts på din iPhone, kan du hente de seneste episoder i disse serier til dit Apple Watch Ultra, når det er sluttet til en strømforsyning. Se Brugerhåndbog til iPhone for at få flere oplysninger om, hvordan du følger podcasts og opretter stationer.
Åbn appen Watch på din iPhone.
Tryk på Mit ur, tryk på Podcasts, og foretag derefter en af følgende handlinger:
Tilføj episoder fra stationer: Tryk på Kø, Gemt eller en station under Tilføj episoder fra, og vælg derefter det antal episoder, du vil hente til dit Apple Watch Ultra.
Tilføj episoder fra podcasts, du følger: Tryk på Tilføj serier under Serier, tryk på ud for de serier, du vil tilføje, og tryk derefter på OK.
Som standard føjes tre episoder i hver serie til dit Apple Watch Ultra, når det er sluttet til en strømforsyning. Du kan ændre antallet af episoder ved at trykke på en serie og derefter vælge det antal episoder, du vil tilføje.
Følg og hold op med at følge podcasts med dit Apple Watch Ultra
Du kan følge podcasts direkte fra dit Apple Watch Ultra.
Åbn appen Podcasts på Apple Watch Ultra.
Gør et af følgende:
På skærmen Hjem skal du trykke på Måske vil du synes om eller en anden kategori, trykke på en serie, og derefter trykke på .
Tryk på på skærmen Hjem, tryk på Søg, skriv navnet på en podcast, tryk på serien, og tryk derefter på .
Tryk på , tryk på Hent automatisk, og vælg derefter det antal episoder, du vil hente, når dit Apple Watch Ultra er sluttet til strømforsyningen.
Du holder op med at følge en serie ved at trykke på Bibliotek, trykke på og derefter trykke på Følg ikke serie.
Se hentede podcasts
Åbn appen Podcasts på Apple Watch Ultra.
Tryk på , tryk på Bibliotek, og tryk derefter på Hentet.