Hvis du vil sælge eller forære Apple Watch væk eller beskytte et mistet Apple Watch
Før du sælger eller giver Apple Watch væk, skal du huske at ophæve pardannelsen med iPhone. Det sletter alt indhold, inkl. betalingskort og fjerner aktiveringslåsen (som forhindrer andre i at aktivere det). Hvis du mister Apple Watch, kan du slå funktionen Mistet til for det.
Ophæv pardannelsen med Apple Watch, og fjern aktiveringslås
Åbn appen Apple Watch på din iPhone.
Tryk på Mit ur, og tryk derefter på Alle ure.
Tryk på ud for dit ur, og tryk derefter på Ophæv pardannelse.
Dit Apple Watch slettes, fjernes fra din iCloud-konto, og aktiveringslås fjernes. Du kan få flere oplysninger i Apple-supportartiklen Aktiveringslås på Apple Watch.
Find dit Apple Watch
Åbn appen Apple Watch på din iPhone.
Tryk på Mit ur, og tryk derefter på Alle ure.
Tryk på ud for dit ur, og tryk derefter på Find mit Apple Watch.
Tryk på dit ur i appen Find på din iPhone for at finde urets lokalitet på et kort.
Tryk på Afspil lyd, hvis kortet viser, at dit Apple Watch er på din lokalitet.
Marker Apple Watch som mistet
Når du markerer dit Apple Watch som mistet, blokeres uret med en kode, så andre ikke kan få adgang til dine personlige oplysninger, og muligheden for at betale med Apple Pay ved hjælp af kredit- eller debetkort i Wallet afbrydes.
Åbn appen Apple Watch på din iPhone.
Tryk på Mit ur, og tryk derefter på Alle ure.
Tryk på ud for dit ur, og tryk derefter på Find mit Apple Watch.
Tryk på Aktiver under Marker som mistet i appen Find på din iPhone, og tryk derefter på Fortsæt.
Indtast et telefonnummer, hvis du ønsker, at den person, der finder dit Apple Watch, skal kunne kontakte dig.
Tryk på Næste, og indtast derefter en besked, som vises på dit Apple Watch, når nogen finder det.
Tryk på Slå til for at markere Apple Watch som mistet.
Når du finder dit Apple Watch, kan du skrive koden på uret. Du kan også åbne Find på din iPhone, trykke på Enheder, trykke på dit Apple Watch, trykke på Aktiveret og derefter trykke på Slå Marker som mistet fra.
Slet et mistet Apple Watch
Før du sletter enheden, kan du prøve at finde den eller afspille en lyd på den. Når du først har slettet den, kan du ikke gøre det med Find.
Åbn appen Apple Watch på din iPhone.
Tryk på Mit ur, og tryk derefter på Alle ure.
Tryk på ud for dit ur, og tryk derefter på Find mit Apple Watch.
Tryk på dit ur i appen Find på din iPhone, og tryk derefter på Slet denne enhed.
Fjern betalingskort vha. en webbrowser
Hvis du mister dit Apple Watch, eller det bliver stjålet, kan du logge på appleid.apple.com med dit Apple-id og fjerne dine kort.
Vælg enheden i området Enheder.
Klik på Fjern alt under Apple Pay.
Du kan også ringe til udstederne af dine kort. Du kan få flere oplysninger i Apple-supportartiklen Hvis du mister dit Apple Watch, eller det bliver stjålet.
Hvis din iPhone og dit Apple Watch ikke længere er forbundet, eller hvis en af enhederne ikke fungerer som forventet, skal du først slette indholdet på dit Apple Watch og derefter ophæve pardannelsen af det ved hjælp af appen Apple Watch på din iPhone (hvis den er tilgængelig).
Du kan få flere oplysninger i Apple-supportartiklen Sådan gør du, inden du sælger, bortgiver eller bytter dit Apple Watch eller køber fra en anden.