Læs beskeder på Apple Watch
Læs indgående sms'er på dit Apple Watch, og svar ved hjælp af Diktering, Skrible eller et fast svar, eller skift til iPhone for at skrive et svar.
ADVARSEL: Du kan få vigtige oplysninger om, hvordan du undgår at blive distraheret, så der ikke opstår farlige situationer, under Vigtige sikkerhedsoplysninger til Apple Watch..
Læs en besked på Apple Watch
Når du kan mærke et prik eller høre en advarsel, der fortæller dig, at der er kommet en besked, kan du løfte dit Apple Watch for at læse den.
Drej på Digital Crown for at rulle ned til bunden af beskeden.
Tryk øverst på skærmen for at gå til toppen af beskeden.
Tip: Du kan trykke på et link til et websted i en besked for se webformateret indhold, der er optimeret til Apple Watch. Tryk to gange for at zoome ind på indholdet.
Hvis beskeden blev modtaget for et stykke tid siden, skal du trykke og holde øverst på skærmen, skubbe ned på skærmen for at se notifikationen om beskeden og derefter trykke på den. Du markerer beskeden som læst ved at rulle ned og derefter trykke på Luk. Du lukker notifikationen uden at markere beskeden som læst ved at trykke på Digital Crown.
Se, hvornår beskeder blev sendt
Tryk på en samtale på listen med samtaler i Beskeder , og skub derefter til venstre på en besked i samtalen.
Slå lyden fra, eller slet en samtale
Slå lyden fra i en samtale: Skub til venstre på samtalen på listen med samtaler i Beskeder, og tryk derefter på .
Slet en samtale: Skub til venstre på samtalen på listen med samtaler i Beskeder, og tryk derefter på .
Få adgang til fotos, lyd og video i en besked
Beskeder kan indeholde fotos, lyd og videoer. Gør følgende for at få adgang til dem fra dit Apple Watch:
Foto: Tryk på fotografiet for at se det, tryk to gange for at se det på fuld skærm, og træk det for at panorere. Når du er færdig, skal du trykke på < øverst til venstre for at vende tilbage til samtalen.
Hvis du vil gemme fotografiet, skal du åbne beskeden i appen Beskeder på din iPhone og gemme det der.
Lydklip: Tryk på klippet for at høre det.
Klippet slettes efter to minutter for at spare plads. Hvis du vil gemme det, skal du trykke på Bevar under klippet. Lyden bevares i 30 dage, men på iPhone kan du indstille en længere opbevaringsperiode: Gå til Indstillinger, tryk på Beskeder, rul til Lydbeskeder, tryk på Udløber, og tryk derefter på Aldrig.
Video: Tryk på en video i en besked for at starte afspilningen af videoen på fuld skærm. Tryk en gang for at få vist betjeningspanelet til afspilning. Tryk to gange for at zoome ud, og drej på Digital Crown for at justere lydstyrken. Skub til eller tryk på knappen Tilbage for at vende tilbage til samtalen.
Du gemmer videoen ved at åbne beskeden i appen Beskeder på din iPhone og gemme den der.
Vælg, hvordan du vil modtage en besked
Åbn appen Apple Watch på din iPhone.
Tryk på Mit ur, og tryk derefter på Beskeder.
Tryk på Speciel for at indstille, hvordan du vil informeres, når du modtager en besked.