Hold styr på værdipapirer på Apple Watch
Brug appen Værdipapirer på Apple Watch til at se oplysninger om de værdipapirer, du følger på din iPhone. Se Brugerhåndbog til iPhone for at få flere oplysninger om brug af appen Værdipapirer på din iPhone
Siri: Sig f.eks.: “Hvad var slutprisen på Apple-aktier i går?”
Tilføj og fjern værdipapirer
Dit Apple Watch viser de værdipapirer, der findes i appen Værdipapirer på din iPhone, men du kan tilføje og fjerne værdipapirer direkte på dit Apple Watch. Åbn appen Værdipapirer på dit Apple Watch for at:
Tilføje et værdipapir: Rul til bunden af skærmen, og tryk derefter på Tilføj værdipapir. Skriv vardipapirets navn (kun Apple Watch Series 7), eller brug Skrible eller diktering til at angive navnet. Tryk på navnet på værdipapiret på listen.
Hvis du vil bruge Skrible på Apple Watch Series 7, skal du skubbe op fra bunden af skærmen og trykke på Skrible.
Bemærk: Skrible er ikke tilgængelig på alle sprog.
Fjern et værdipapir: Skub til venstre på det værdipapir, du vil fjerne, og tryk derefter på X.
Du kan ændre rækkefølgen af værdipapirer på dit Apple Watch ved at åbne appen Værdipapirer på din iPhone, trykke på Rediger og trække dem til den ønskede placering. Rækkefølgen ændres på dit Apple Watch, så det ligner.
Se data for værdipapirer på Apple Watch
Åbn appen Værdipapirer på dit Apple Watch.
Tryk på et værdipapir på listen.
Tryk på < øverst til venstre for at vende tilbage til listen med værdipapirer, eller drej på Digital Crown for at rulle til det næste værdipapir på listen.
Vælg det værdipapir, der skal vises på urskiven Siri
Åbn appen Indstillinger på dit Apple Watch.
Gå til Værdipapirer > Valgt værdipapir, og vælg derefter et værdipapir.
Vælg datamåling
Du kan vælge, hvilke datamålinger der skal vises i appen Værdipapirer, i komplikationerne Værdipapirer og på urskiven Siri. Gør følgende:
Skift datamåling i appen Værdipapirer: Åbn appen Værdipapirer på Apple Watch, skub ned, tryk på Vis som:, og vælg Point, Børsværdi eller Procent.
Skift datamålinger til komplikationerne værdipapirer og urskiven Siri: Åbn appen Indstillinger på Apple Watch, tryk på Værdipapirer, tryk på Komplikationer, og vælg en datamåling.
Du kan også åbne appen Apple Watch på din iPhone, trykke på Mit ur, trykke på Værdipapirer og derefter vælge en datamåling.
Skift til Værdipapirer på iPhone
Åbn appen Værdipapirer på dit Apple Watch.
Åbn Appskifter på iPhone. (På en iPhone med Face ID skal du skubbe opad fra bunden og holde pause; på en iPhone med knappen hjem skal du dobbeltklikke på knappen Hjem).
Tryk på den knap, der vises nederst på skærmen, for at åbne Værdipapirer.
Download denne håndbog: Apple Books