Træn sammen med SharePlay
Med gruppetræninger, der drives af SharePlay, kan du og op til 32 af dine favoritpersoner træne sammen. Du kan starte et FaceTime-opkald på din iPhone eller iPad og derefter starte en gruppetræning i appen Fitness.
Træningen afspilles synkroniseret for alle deltagerne i opkaldet, og de kan alle styre afspilningen fra deres enheder – så du og dine venner kan heppe på hinanden, se, når en deltager lukker en aktivitetscirkel og få notifikationer, når en af jer fører på forbrændingsmåleren ved intervaltræning eller træningerne Løbebånd, Cykling og Roning.
Gruppetræninger med Apple Fitness kræver en af følgende Apple-enheder: iPhone med iOS 15.1 eller en nyere version, iPad med iPadOS 15.1 eller en nyere version eller iPod touch med iOS 15.1 eller en nyere version. Afspilning på Mac kræver macOS 12.1 eller en nyere version. FaceTime, nogle FaceTime-funktioner og andre Apple-tjenester er muligvis ikke tilgængelige i alle lande eller områder, og funktionerne kan variere efter område. Hvis du vil bruge Apple Watch under en træning, skal du have Apple Watch Series 4 eller en nyere model med watchOS 8.1 eller en nyere version.
Du kan se, hvordan du indstiller SharePlay på iPhone eller iPad, i Brugerhåndbog til iPhone eller Brugerhåndbog til iPad.
Brug FaceTime til at starte en gruppetræning på iPhone eller iPad
Start et FaceTime-opkald.
Åbn appen Fitness på iPhone eller iPad. Hvis du bruger iPhone, skal du derefter trykke på Fitness .
Hvis du ikke har appen Fitness på din enhed, kan du hente den i App Store.
Vælg en træning, start træningen, og tryk derefter på SharePlay for at starte træningen sammen med alle deltagerne i opkaldet. (Andre deltagere i opkaldet skal måske trykke på Åbn, når de bliver bedt om det, for at bruge SharePlay og deltage i gruppetræningen).
Afspilningen af træningen begynder samtidig for alle de deltagere i opkaldet, der har adgang. Dem, der ikke har adgang, bliver bedt om at skaffe sig adgang (via abonnement eller en gratis prøveperiode, hvis den er tilgængelig).
Alle deltagerne kan bruge betjeningspanelet til afspilning på deres egne enheder (inklusive Apple Watch) til at afspille træningen eller sætte den på pause.
Hvis du vil slutte en træning, før den er færdig, skal du trykke på X i øverste venstre hjørne af skærmen på iPhone eller iPad. På Apple Watch skal du skubbe til højre og trykke på Slut.
Start en gruppetræning i appen Fitness på iPhone eller iPad
Åbn appen Fitness på iPhone eller iPad. Hvis du bruger iPhone, skal du derefter trykke på Fitness .
Hvis du ikke har appen Fitness på din enhed, kan du hente den i App Store.
Vælg en træning, tryk på , og tryk derefter på SharePlay.
Indtast de kontakter, du vil træne med, i feltet Til, og tryk derefter på FaceTime.
Når der oprettes forbindelse i FaceTime-opkaldet, skal du trykke på Start.
Modtageren skal trykke på træningstitlen øverst i FaceTime-betjeningspanelet og derefter trykke på Åbn for at deltage i træningen. Afspilningen af træningen begynder samtidig for alle de deltagere i opkaldet, der har adgang. Dem, der ikke har adgang, bliver bedt om at skaffe sig adgang (via abonnement eller en gratis prøveperiode, hvis den er tilgængelig).
Alle deltagerne kan bruge betjeningspanelet til afspilning på deres egne enheder (inklusive Apple Watch) til at afspille træningen eller sætte den på pause.
Hvis du vil slutte en træning, før den er færdig, skal du trykke på X i øverste venstre hjørne af skærmen på iPhone eller iPad. På Apple Watch skal du skubbe til højre og trykke på Slut.
Du kan se, hvordan du sender din træning fra en anden enhed til Apple TV i Træn sammen med SharePlay på Apple TV i Brugerhåndbog til Apple TV.