Se indhold på Apple Vision Pro
Åbn Apple TV-appen på Apple Vision Pro for at få Apple TV , MLS Season Pass og andre kanaler. Du kan også finde 3D-film og Apple Immersive Video, som giver dig en helt anden oplevelse end den traditionelle skærm.
Sådan ser du indhold på Apple Vision Pro
Åbn Apple TV-appen på din Apple Vision Pro.
Tryk på en af følgende faner på fanelinjen:
Søg: Find tv-udsendelser og film ved at søge efter titel, medvirkende eller filmhold.
Hjem: Kom i gang med at se film, tv-udsendelser og sport samlet på et sted, herunder 3D-film og Apple Immersive Video. Find en kanal, du for nylig har abonneret på, eller en app, du har knyttet til Apple TV-appen. Brug Kø til at finde emner, du har tilføjet, eller indhold, du er begyndt at se, men ikke er blevet færdig med.
Apple TV : Udforsk og se Apple TV , en streamingtjeneste med abonnement, hvor du kan se Apple Originals – prisbelønnede film, serier, medrivende dramaer, spændende dokumentarer, børneunderholdning, komedier m.m. Få adgang til et stort udvalg af direkte og programsatte sportsbegivenheder, herunder MLS Season Pass og Friday Night Baseball.
MLS Season Pass: Se alle kampe i Major League Soccer-sæsonen, Audi MLS Cup Playoffs og Leagues Cup på ét sted på faste kamptidspunkter og uden afbrydelser.
Sport: Få adgang til et stort udvalg af direkte og programsatte sportsbegivenheder, herunder Friday Night Baseball.
Butik: Brug dette samlede sted til at søge efter, købe og leje verdens bedste film og tv-udsendelser.
Bibliotek: Find dine købte og lejede emner sorteret efter kategori.
Hvis du bliver bedt om det, skal du logge ind med dit Apple-id for at få adgang til dit eksisterende abonnement eller starte en gratis prøveperiode.