Brug flere biblioteker i Apple TV-appen på Mac
Du kan have mere end et mediebibliotek i Apple TV-appen. Du kan f.eks. have et bibliotek med egne videoer, der ikke vises i dit almindelige bibliotek, eller du kan opbevare nogle af dine videoer i et bibliotek på en ekstern lagringsenhed.
Lukke appen, hvis Apple TV‑appen er åben.
Hold Alternativtasten nede, mens du åbner Apple TV-appen igen.
Gør et af følgende i det vindue, der vises:
Opret et nyt bibliotek: Klik på Opret bibliotek, og giv det nye bibliotek et navn.
Tip: Undgå navne som f.eks. “TV” eller “Nyt tv”, så det er nemmere at finde dit bibliotek senere, og sørg for, at hvert bibliotek har sit eget unikke navn, så du kan kende forskel på dem.
Vælg et andet bibliotek: Klik på Vælg bibliotek.
I alle de biblioteker, du opretter, kan du vælge forskellige indstillinger til typerne af indhold, der skal vises, begrænsninger og bibliotekets navn. Du kan konfigurere indstillinger til et bibliotek ved at vælge TV > Indstillinger, når du har valgt biblioteket i trin 3 herover.