Se iCloud-fotos på Apple TV
I appen Fotos bliver dine fotografier, Live Photos og videoer fra iCloud-fotos vist i kategorien Fotos på menulinjen. Dine album i iCloud-fotos vises i kategorien Album på menulinjen.
Se dine emner i iCloud-fotos
Åbn appen Fotos på Apple TV, og skub til kategorien Fotos på menulinjen.
Skub op eller ned på Touch-overfladen for at rulle gennem emnerne, som er organiseret efter dato og lokalitet.
Tip: Hvis du har et stort bibliotek med fotografier fra mange år, kan du lade fingeren hvile på højre side af Touch-overfladen for at aktivere en rulletidslinje. Derefter kan du rulle op eller ned til det år, du vil se.
Du kan se og rulle gennem fotografier på fuld skærm ved at vælge et fotografi og derefter skubbe til venstre eller højre.
Se dine album i iCloud-fotos
Under Album kan du se alle de album, der er oprettet på dine iOS-enheder, f.eks. Favoritter eller Selfies.
Åbn appen Fotos på Apple TV, og skub til kategorien Album på menulinjen.
Vælg et album, og skub derefter til venstre eller højre på Touch-overfladen for at rulle gennem fotografierne.
Du kan se og rulle gennem fotografier på fuld skærm ved at vælge et fotografi og derefter skubbe til venstre eller højre.