Se fotografier fra din Mac på Apple TV
Når Deling i hjemmet er slået til, kan du dele fotografier fra din computer på Apple TV. Vælg de fotografier, du vil dele, ud fra album i Fotos på en Mac, eller vælg blot en mappe på Mac.
Del fotografier til Apple TV (macOS Catalina eller en nyere version)
Vælg Apple > Systemindstillinger på din Mac, og klik derefter på Deling.
Sørg for, at Deling i hjemmet og Deling af medier er valgt, og skriv derefter det Apple-id og den adgangskode, der blev brugt til at oprette deling i dit hjem.
Vælg “Del fotografier med Apple TV”, og klik på Vælg.
Klik på lokalmenuen “Del fotografier fra”, sørg for, at der er hak ud for din foretrukne app til fotografier, og vælg derefter en mappe, du vil dele.
Vælg, om du vil dele alle dine fotografier og album eller blot nogle valgte album, og klik derefter på OK.
De fotoalbum eller mapper, du deler, vises i appen Computere på Apple TV.
Del fotografier til Apple TV (macOS Mojave eller en tidligere version)
Åbn iTunes på Mac, og gå til Arkiv > Deling i hjemmet > Vælg fotografier, der skal deles med Apple TV.
Indstillingsvinduet til Fotodeling åbnes.
Vælg “Del fotografier fra”, og vælg derefter Fotos eller iPhoto, eller vælg en mappe, du vil dele.
Vælg, om du vil dele fotografier og album eller blot valgte album, og klik derefter på Anvend.
De fotoalbum eller mapper, du deler, vises i appen Computere på Apple TV.