Appen Apple Music i grundtræk
Brug appen Apple Music på Apple TV til at høre musik på følgende måder:
Adgang til millioner af sange i Apple Music (kræver abonnement). Få Apple Music-anbefalinger ud fra din musiksmag (se Lyt nu: Se anbefalet musik på Apple TV), eller gennemse den allernyeste musik og anbefalinger fra musikeksperter (se Browse: Opdag Apple Music på Apple TV).
Se tusindvis af musikvideoer uden reklamer i Apple Music (se Videoer: Se musikvideoer på Apple TV).
Lyt til dusinvis af omhyggeligt udvalgte reklamefri radiostationer, tusindvis af almindelige radiostationer og Apple Music-radiostationer. Se Radio: Lyt til stationer på Apple TV.
Lyt til musik fra dit musikbibliotek, også musik, du har tilføjet fra Apple Music, dine køb i iTunes Store, og sange, du har synkroniseret fra din computer, iPhone, iPad eller iPod touch, hvis du har et Apple Music- eller iTunes Match-abonnement. Se Bibliotek: Gennemse og afspil din musik på Apple TV.
Bemærk: I nogle tilfælde skal du have et Apple-id. Tjenesterne og funktionerne findes ikke i alle lande eller områder, og funktionerne kan variere alt efter området. Du kan kun afspille musik fra Apple Music og Apple Music-radio på en enhed ad gangen, medmindre du har et familieabonnement på Apple Music, som giver dig mulighed for at afspille musik på flere enheder. Hvis du opsiger dit Apple Music-abonnement, kan du ikke længere streame musik fra Apple Music eller afspille Apple Music-musik, som du har gemt til aflytning offline.
Du kan også benytte Apple TV til at streame musik, som ligger i appen Apple Music på din Mac, din iOS-enhed eller iPadOS-enhed (eller i iTunes-biblioteket på en Mac, der har macOS Mojave eller en tidligere version installeret). Se Stream indhold med Deling i hjemmet på Apple TV.