Indstil flere brugere på Apple TV
Du kan dele Apple TV med flere familiemedlemmer, så hver person har adgang til sine egne indstillinger for tilpasset indhold og sine egne konti til Apple TV-appen, Apple Music og App Store. Når du har føjet familiemedlemmer til Apple TV, kan du og andre i din familie skifte mellem kontoprofiler for at skabe personlige tv-oplevelser.
Når du skifter brugerprofil på Apple TV, skaber det en personlig oplevelse med lister under Kø, sprog til systemindstillinger, indstillinger til parrede AirPods, musikplaylister, Game Center-data og indhold anbefalet specielt til den aktive bruger.
Hvis du har indstillet Familiedeling, foreslår Apple TV automatisk familiemedlemmer, som kan føjes til fanen Profiler i Kontrolcenter.
Bemærk: Nogle funktioner er ikke tilgængelige i alle lande eller områder.
Føj et familiemedlem til Apple TV
Gør et af følgende på Apple TV:
Tryk og hold TV-knappen på Siri Remote nede, vælg fanen Profiler, og vælg derefter Tilføj bruger. Der er flere oplysninger i Skift bruger i fanen Profiler på Apple TV.
Bemærk: Fjern forslag til Familiedeling fra listen i fanen Profiler ved at vælge en foreslået person (med et plustegn ved siden af personens profilbillede eller monogram), og vælg derefter ”Foreslå ikke [personens navn]”.
Åbn Indstillinger , gå til Brugere og konti > Tilføj ny bruger, og skriv et nyt Apple-id.
Føj et familiemedlem til Apple TV med appen Hjem
Du kan også føje flere brugere til Apple TV ved hjælp af appen Hjem på en iOS-, iPadOS- eller macOS-enhed (med Catalina eller nyere). Med appen Hjem kan du tilføje flere brugere på samme tid og tilpasse hver persons adgang til forskellige enheder. Du kan f.eks. indstille en Apple TV-enhed i børneværelset med et barns konto og indstille en anden Apple TV-enhed i stuen med både forældres og børns konti.
Tip: Opdateringer til Hjem-appen i iOS 16.2, iPadOS 16.2 og macOS 13.1 betyder, at du kan styre de forbundne enheder i dit hjem på mere pålidelige og effektive måder, når du bruger Apple TV som hjemmehub. Du kan få flere oplysninger i Apple-supportartiklen Opgrader til den nye Hjem-arkitektur.
Sørg for, at Apple TV er føjet til et værelse i netværket, som styres med appen Hjem.
Hvis du ikke valgte et rum til Apple TV, da du indstillede enheden, skal du åbne Indstillinger på Apple TV, gå til AirPlay og HomeKit > Værelse og derefter vælge et rum.
Åbn Hjem på din iOS-, iPadOS- eller macOS-enhed.
Tryk eller klik på knappen Mere i øverste højre hjørne, og vælg derefter Indstillinger for hjem .
Tryk eller klik på Inviter personer, skriv e-mailadressen til Apple-id for den bruger, du vil tilføje, og tryk eller klik derefter på Send invitation.
Bed den inviterede person om at åbne Hjem på sin iOS-, iPadOS- eller macOS-enhed og gøre følgende:
Tryk på Accepter.
Tryk på knappen Mere, vælg Indstillinger for hjem , og tryk derefter på personens navn.
Tryk på Vis mig på Apple TV, og slå derefter en eller flere Apple TV-enheder til.
Dette familiemedlem bliver nu vist som bruger for de pågældende Apple TV-enheder.
Skift til et andet familiemedlem på Apple TV
Du kan nemt skifte til et andet familiemedlems konti og indstillingsprofil på Apple TV.
Gør et af følgende på Apple TV:
Tryk og hold TV-knappen på Siri Remote nede, vælg fanen Profiler i Kontrolcenter, og vælg navnet på et andet familiemedlem. (Der er flere oplysninger i Skift bruger i fanen Profiler på Apple TV).
Åbn Indstillinger , gå til Brugere og konti > Aktuel bruger, vælg et navn på listen, og log derefter ind på denne konto.
Der kan kun være en aktiv bruger ad gangen på Apple TV.
Skift standardbruger på Apple TV
Standardbrugerkontoen bruges til tjenester som f.eks. Game Center og den iCloud-konto, der bruges til Fotos, anbefalinger under Delt med dig, Log ind med Apple, Samme hjemmeskærm og HomeKit.
Åbn Indstillinger på Apple TV.
Gå til Brugere og konti, vælg den bruger, der er angivet som standardbruger, og vælg derefter Fjern bruger fra Apple TV.
Vælg Tilføj standardbruger under Brugere og konti, og følg derefter instruktionerne på skærmen for at logge ind.
Rediger et familiemedlems navn på Apple TV
Åbn Indstillinger på Apple TV.
Gå til Brugere og konti > [kontonavn] > Rediger brugernavn til Apple TV.
Skriv dine ændringer, og vælg OK.
Fjern en bruger fra Apple TV
Åbn Indstillinger på Apple TV.
Gå til Brugere og konti, og gør et af følgende:
Log standardbrugeren ud: Vælg [standardkontonavn], og vælg derefter Fjern bruger fra Apple TV.
Log yderligere konti ud: Vælg [kontonavn], vælg iCloud, og vælg derefter Log ud.