Brug en Apple-enhed til at logge ind eller foretage køb på Apple TV
Du kan godkende køb og abonnementer på Apple TV med et Apple Watch eller med Face ID eller Touch ID på en iOS- eller iPadOS-enhed. Du kan også logge ind på understøttede Apple TV-apps fra en iOS- eller iPadOS-enhed (Apple Watch understøttes kun ved køb).
Apple TV registrerer automatisk en Apple-enhed i nærheden, når du logger ind i understøttede apps, eller når du foretager køb, så du ikke behøver at skrive adgangskoder manuelt på Apple TV.
Log ind med en Apple-enhed
Når du bliver bedt om det i forbindelse med login eller køb, skal du vælge Log ind med Apple-enhed og derefter følge instruktionerne på skærmen for at gennemføre processen på en Apple-enhed i nærheden.
Tip: Du kan også logge ind med en Apple-enhed vha. en loginnøgle. Med loginnøgler kan du logge ind uden adgangskoder vha. Face ID eller Touch ID på en understøttet iPhone eller iPad. Hvis du opretter en loginnøgle til Apple TV til en app, gemmes den på din iPhone eller iPad til fremtidig brug, når du er logget på som den primære bruger på Apple TV med det samme Apple-id som iPhone eller iPad, eller hvis du tidligere har brugt iPhone eller iPad til at indstille Apple TV (kræver iOS 16 eller iPadOS 16 og tvOS 16). Du kan få flere oplysninger om loginnøgler i Brugerhåndbog til iPhone.