Brug Siri til at søge på Apple TV
Siri på Apple TV hjælper dig med hurtigt at finde film og tv-udsendelser, du kan se, musik og podcasts, du kan lytte til, og apps, du kan hente.
Tip: Siri forstår et bredt udvalg af udtryk og søgetermer udover det angivne nedenfor. Prøv forskellige forespørgsler og se, hvad du finder.
Få anbefalinger baseret på din stemme
Når du indstiller Stemmegenkendelse, kan du bruge Siri til at få personlige anbefalinger eller skifte profil, hvis du har flere brugere på Apple TV.
Siri: Tryk og hold på fjernbetjeningen nede, og sig f.eks.:
“Hvad skal jeg se?”
“Afspil min musik”
“Skift til min profil”
Søg efter film, tv-udsendelser og apps
Siri kan finde film og tv-udsendelser baseret på en lang række kriterier – herunder titel, emne, genre, skuespillere, instruktør, passende aldersgruppe m.m.
Siri: Tryk og hold på fjernbetjeningen nede, og sig f.eks.:
“Find ‘Hidden Figures’”
“Afspil episode 3 i sæson 1 af ‘Homeland’”
“Vis mig populære komedier”
”Find film med Anne Hathaway”
“Find dokumentarfilm om biler”
“Find film i 4K til mig”
“Se gode dramaer”
“Find nogle tv-udsendelser, der er gode til børn”
”Søg efter sjove gyserfilm”
Tip: Du kan kombinere søgetermer som f.eks. ”sjove” og ”gyser” for at indsnævre dine resultater.
Søg efter podcasts
Du kan søge specifikt efter podcasts ved at sige “podcast” som en del af din anmodning.
Siri: Tryk og hold på fjernbetjeningen nede, og sig f.eks.:
“Find nogle podcasts”
“Find podcasts om surfing”
“Afspil podcasten ‘Radiolab’”
Apple TV begynder at afspille den aktuelle episode med det samme.
Søg efter apps, du kan hente
Du kan søge efter apps ud fra navn, udvikler eller kategori.
Siri: Tryk og hold på fjernbetjeningen nede, og sig f.eks.:
“Søg efter Crossy Road”
“Find vejrapps”
”Vis mig nogle sportsapps”
Søg i en bestemt app
Du kan søge direkte i mange apps. Du kan for eksempel søge efter emner på YouTube ved at tage ”YouTube” med i din Siri-forespørgsel. Siri åbner automatisk YouTube-appen (eller beder dig om at installere den) og føjer din anmodning til appens søgeskærm.
Siri: Tryk og hold på fjernbetjeningen nede, og sig f.eks.:
“Søg efter Coldplay på YouTube”
“Vis kreative aktiviteter for børn på YouTube”
“Søg på YouTube efter Minecraft”
Du kan se en liste over apps, der er kompatible med Siri, i Apple-supportartiklen Om søgning på dit Apple TV.