Indstil Log ind i et trin med din tv-udbyder på Apple TV
Log ind i et trin forenkler adgangen til underholdningsapps som HBO Max og FXNOW. Med denne funktion skal du kun logge ind en gang på din Apple TV-enhed for straks at få adgang til alle de understøttede apps, som kræver dine legitimationsoplysninger til kabel- eller satellitbetalings-tv.
Bemærk: Nogle kabel- og internetudbydere understøtter “zero sign-on”, som gør processen endnu nemmere ved at logge dig ind automatisk. Følg anvisningerne på skærmen under den første indstilling.
Du kan slå Log ind i et trin til under indstilling af Apple TV eller i Indstillinger. Når du er logget ind, vil alle andre understøttede apps, som du har adgang til, automatisk godkende dig, så du ikke behøver at logge ind igen.
Tip: Hvis du har gemt adgangskoder på en iOS-enhed med iOS 12 eller en nyere version eller på en iPadOS-enhed med iPadOS 13 eller en nyere version, kan du automatisk udfylde adgangskoder til konti på Apple TV. Se Indstil konti til andre indholdsudbydere på Apple TV.
Slå Log ind i et trin til eller fra
Åbn Indstillinger på Apple TV.
Gå til Brugere og konti > Tv-udbyder, og vælg din tv-udbyder.
Log på med dit brugernavn og din adgangskode til denne udbyder.
Vælg Log ud for at slå Log ind i et trin fra, efter du er logget ind.
Bemærk: Hvis du har mere end en Apple TV-enhed, skal du logge på en gang for hver Apple TV-enhed for at bruge denne funktion. Log ind i et trin er også tilgængelig i iOS og iPadOS.