Indstil betjeningsmuligheder til hørelse på Apple TV
Du kan indstille betjeningsmuligheder til hørelse, så Apple TV kun udsender monolyd. Du kan også justere lydbalancen mellem venstre og højre højttaler.
Slå Monolyd til
Gå til Indstillinger på Apple TV og derefter Tilgængelighed, og slå Monolyd til.
Juster lydbalancen
Gå til Indstillinger på Apple TV og derefter Tilgængelighed, vælg Balance, og juster derefter mærket.
Slå Closed Captions og TH til
Hvis du foretrækker specielle captions, f.eks. undertekster til døve og hørehæmmede (TH), kan du indstille Apple TV til at vise dem i stedet for standardundertekster og -captions. Du kan også tilpasse udseendet på undertekster og captions.
Bemærk: Det er ikke alle videoer, der indeholder closed captions.
Gå til Indstillinger på Apple TV og derefter Tilgængelighed > Undertekster og billedtekster.
Slå Closed Captions og TH til (eller brug tilgængelighedsgenvejen).
Tilpas dine undertekster og captions
Gå til Indstillinger på Apple TV og derefter Tilgængelighed > Undertekster og billedtekster > Format.
Vælg et eksisterende caption-format, eller opret dit eget format baseret på:
Skrift, størrelse og farve
Baggrundsfarve og opacitet
Tekstopacitet, kantformat og markering
Bemærk: Hvis du slutter et punktdisplay til Apple TV, vil det løbende udskrive captions og undertekster til en tv-udsendelse eller en film, når captions eller undertekster er slået til.