Føj importspørgsmål til genvejen, før du deler den
Hvis din genvej har trin, der indeholder personlige oplysninger, f.eks. adresser, kontakter, telefonnumre eller navnet på en spilleliste, kan du føje importspørgsmål til de pågældende felter i genvejen. Hvis der er et importspørgsmål til et felt, deles dine personlige oplysninger ikke, fordi feltet er tomt, når genvejen deles. Når modtageren afvikler genvejen, får vedkommende vist importspørgsmålene. Når spørgsmålene besvares, udfyldes genvejen med brugerens egne oplysninger.
Et eksempel er genvejen Home ETA (findes i Galleri), der indeholder importspørgsmålet “What is your home street address?”
Indstil importspørgsmål
I Mine genveje skal du trykke på på en genvej for at åbne den i redigeringsværktøjet til genveje og derefter trykke på .
Tryk på Importspørgsmål nederst på skærmen Oplysninger.
Tryk på Tilføj nyt spørgsmål.
Vælg en tilgængelig parameter.
Skriv dit spørgsmål i feltet Spørgsmålstekst.
Du kan tilføje så mange importspørgsmål, der er brug for. De enkelte spørgsmål stilles i rækkefølge, når genvejen afvikles.
Valgfrit: Skriv et svar i feltet Standardsvar.
Tryk på OK, tryk på Spørgsmål, tryk på Oplysninger, og tryk derefter på OK igen.
Tip: Når du har tilføjet importspørgsmål, kan du teste dem: Gentag trin 1 ovenfor, tryk på Tilpas genvej, og gennemgå derefter de enkelte importspørgsmål, så du sikrer dig, at hver enkelt giver mening og fungerer efter hensigten. Bemærk, at de svar, du giver, overskriver den forrige konfiguration.