Lyt til musik sammen vha. SharePlay på Mac
I macOS Monterey kan du lytte til musik med andre under et FaceTime-opkald. Hvis alle i opkaldet har adgang til musikken (f.eks. et abonnement på Apple Music), kan de høre sangen på samme tid, se navnet på sangen og den næste sang, og de kan bruge det delte betjeningspanel til at sætte afspilningen på pause, ændre sangenes rækkefølge, føje sange til køen og hoppe til næste spor.
Bemærk: Nogle apps, der understøtter SharePlay, kræver et abonnement for at deltage. Ikke alt musik er kompatibelt med SharePlay. Du kan ikke lytte til musik med SharePlay med Apple Music Voice Plan. FaceTime eller visse funktioner i FaceTime og andre Apple-tjenester er måske ikke tilgængelige i alle lande eller områder. Se Apple-supportartiklen Tilgængelighed af Apples medietjenester.
Lyt til musik sammen vha. SharePlay
Mens du deltager i et FaceTime-opkald på din Mac, flytter du markøren over en sang eller et album i appen Musik og klikker derefter på knappen Afspil for at starte musikken.
Hvis det er første gang, du bruger SharePlay, skal du bekræfte, at du vil bruge det. Herefter starter SharePlay automatisk. Hvis du vælger Start kun for mig, bliver du bedt om at bekræfte, næste gang du vil bruge SharePlay. Se Indstil SharePlay til at starte automatisk.
Alle i opkaldet, som har et abonnement på Apple Music, hører afspilningen af musikken begynde på samme tid. Personer, der ikke har adgang, bliver bedt om at oprette adgang (via et abonnement, en transaktion eller en gratis prøveperiode, hvis muligheden er tilgængelig).
Alle i opkaldet, der lytter sammen, kan foretage følgende handlinger:
Bruge afspilningsmulighederne (sætte musikken på pause, gå til næste sang m.m.): Klik på knapperne i betjeningspanelet til afspilning (eller brug Touch Bar).
Administrere den delte kø Næste: Føje sange, album og playlister til køen, ændre musikkens rækkefølge eller fjerne musik m.m. Se Brug køen Næste.
Se sangtekster: Se sangtekster, inkl. når der afspilles på fuld skærm. Se Se og skriv sangtekster.
Du forlader FaceTime-opkaldet ved at klikke på symbolet for SharePlay på menulinjen og derefter klikke på knappen Luk i øverste højre hjørne.
Indstil SharePlay til at starte automatisk
Hvis du ikke indstiller SharePlay til at starte automatisk, første gang du bruger det, kan du altid gøre det, mens du bruger SharePlay.
Mens du lytter til musik via SharePlay, klikker du på symbolet for SharePlay på menulinjen, klikker på knappen SharePlay til højre og vælger derefter Automatisk under SharePlay til Musik.
Hvis du vælger Spørg næste gang, skal du bekræfte, at du vil bruge SharePlay, næste gang du deltager i et FaceTime-opkald og vil lytte til musik med andre personer i opkaldet.
Du kan også indstille SharePlay til at starte automatisk ved at ændre indstillingerne til SharePlay i FaceTime.