Se en notifikation om Tjek ankomst i Beskeder på Mac
En ven kan sende dig en notifikation om Tjek ankomst fra sin iPhone, der giver dig besked om en rejse, som din ven skal til at starte, og hvornår din ven forventer at ankomme til destinationen. Tjek ankomst holder øje med fremskridtet af din vens iPhone, og hvis din ven ikke ankommer som forventet, kan du se oplysninger om f.eks. lokaliteten af vedkommendes iPhone, batteriprocent, mobilsignal m.m., afhængigt af de oplysninger som vedkommende har valgt at dele med dig.
Se Brug Tjek ankomst på iPhone til at give dine venner besked om, at du er ankommet.
Bemærk: Tjek ankomst er ikke tilgængelig i alle lande eller områder og kræver iOS 17 eller en nyere version hos både afsender og modtager. Du kan dog også se oplysningerne til Tjek ankomst på macOS 14 eller en nyere version.
Gå til appen Beskeder på Mac.
Vælg en samtale.
Klik på knappen Oplysninger for at se oplysninger om Tjek ankomst.
I begyndelsen af Tjek ankomst: Du ser oplysninger om tidtagningen, så du ved, hvornår turen eller aktiviteten er gennemført.
Ved slutningen af Tjek ankomst (når tiden er udløbet): Du kan ringe til din ven eller se din vens lokalitet. Når du ser din vens lokalitet, kan du muligvis se yderligere oplysninger, som din ven har delt med dig.