Nye funktioner på din MacBook Air
macOS Ventura introducerer nye funktioner og forbedringer, der hjælper dig med at få mest muligt ud af din Mac.
Løft din produktivitet og kreativitet op på næste niveau med nye måder, du kan klare endnu mere på:
Mail: Du kan trække en besked tilbage, du lige har sendt, indstille e-mails til at blive sendt, når du ønsker det, og få påmindelser om at følge op på en e-mail eller vende tilbage til den senere. Når du søger i Mail, får du nu forslag til indhold, du er blevet delt for nylig, f.eks. dokumenter og links. Søgefunktionen giver også mere nøjagtige resultater: Den ved, når du laver stavefejl, og den søger efter synonymer for dine søgeord. Se Mail.
Freeform: En ny app, som du kan bruge, når du brainstormer alene eller sammen med andre. Opret en tavle, og tilføj tekst, medier, arkiver m.m. Brug dine tavler på alle dine enheder, og se ændringer i realtid. Tilgængelig på macOS 13.1 og iOS 16.2 og nyere versioner. Se Freeform.
Organisator: Organiser automatisk dine apps og vinduer, så dit skrivebord er fri for rod. Det, du vil fokusere på, er forrest og i midten, mens dine andre vinduer er arrangeret i siden og er tilgængelige med et enkelt klik. Se Administration af vinduer på din Mac.
Spotlight: Med Spotlight kan du udføre hurtige kommandoer som f.eks. at indstille en tidtagning. Og forbedret billedsøgning i Spotlight giver dig mulighed for at søge efter billeder i Fotos, Beskeder m.fl. eller bruge Livetekst til at søge i reel tekst på billeder. Se Spotlight på din Mac.
Safari: Verdens hurtigste browser med fokus på beskyttelse af din anonymitet. * Safari har nu loginnøgler, en endnu sikrere måde at logge ind på‚ som beskytter dig mod phishing og datalæk. Se Safari.
Fokus: Du får flere muligheder for at tilpasse en fokusfunktion, så den passer til det, du foretager dig i øjeblikket, og tillade notifikationer fra bestemte personer eller apps ved telefonopkald eller kommende begivenheder m.m. Del din fokusfunktion på tværs af enheder, og brug fokusfiltre til at skjule forstyrrende indhold i apps som Kalender, Beskeder, Safari og Mail. Se Meddelelsescenter på din Mac.
Del oplevelser og samarbejd endnu nemmere i dine foretrukne apps:
Beskeder: Beskeder kan nu bruges til at sende en invitation til at samarbejde om projekter i andre apps som Keynote, Numbers, Pages, Noter m.fl. Beskeder har også andre nye funktioner, herunder muligheden for at trække en besked tilbage, du har sendt for nylig, inden for op til 2 minutter, fra du sendte den, eller redigere en besked, du har sendt for nylig, op til 5 gange inden for 15 minutter, fra du sendte den. Se Beskeder.
Delt iCloud-fotobibliotek: Føj fotos og videoer til et bibliotek, som du kan dele med op til fem andre personer. Ændringer, kommentarer og nyt indhold fra de andre personer vises hos alle, og du kan bruge smarte forslag til automatisk at tilføje bestemte fotos eller videoer fra dit personlige bibliotek, f.eks. fotos med bestemte personer, eller som er taget på en bestemt dato. Se Fotos.
Aktivitets-stream: Med aktivitets-stream kan du holde styr på hver eneste ændring, når I samarbejder om et Numbers-, Keynote- eller Pages-dokument. En detaljeret liste i indholdsoversigten viser alle ændringer, kommentarer og andre ændringer i arkivadministrationen. Se Pages, Keynote og Numbers.
Brug din Mac og alle dine enheder sammen på nye måder:
Kontinuitetskamera: Under et videoopkald kan du nu bruge din iPhone som webcam, og det fungerer trådløst. Du kan også bruge Visning af skrivebord til at dele det, du ser på dit skrivebord foran dig, samtidig med at du viser dit ansigt. Tilgængelig på iPhone 11 og nyere modeller. Se Kontinuitetskamera på din Mac.
FaceTime: Med FaceTime kan du nu overdrage et opkald mellem enheder. Hvis du er på farten og starter et FaceTime-opkald på din iPhone, kan du overdrage det til din MacBook Air, når du kommer hjem. Eller du kan starte et FaceTime-opkald ved dit skrivebord og tage opkaldet med dig, når du forlader huset. Se FaceTime.
Hjem: Appen Hjem har fået helt nyt design, som gør det nemmere at navigere i, organisere, se og betjene alt dit tilbehør. Se en oversigt over hele dit hjem, brug kategorier til at få hurtig adgang til alt dit relevante tilbehør i de enkelte værelser, og naviger i tilbehør, kategorier og værelser med en opdateret indholdsoversigt og nydesignede felter. Se Hjem.
Og meget, meget mere. macOS Ventura byder desuden på disse nye funktioner:
Noter: Du kan nu bruge login-adgangskoden til din Mac til at låse en note. Du kan også organisere dine noter på en enklere måde med smarte mapper, som automatisk kan finde dine noter ud fra tags, omtaler, hurtignoter, oprettelsesdato m.m. Se Noter.
Påmindelser: Listerne I dag og Planlagt er blevet forbedret med gruppering efter dato og tidspunkt, som gør det nemmere at se og tilføje påmindelser. Du kan også gemme en liste som en skabelon, som du kan bruge senere, hvad enten det er en pakkeliste til en tur, en projekttjekliste eller noget helt tredje. Se Påmindelser.
Ur: Appen Ur på iPad og iPhone er nu tilgængelig på din Mac. I tillæg til at indstille verdensure, tidtagninger og alarmer i appen kan du også oprette specielle Ur-genveje, som du har adgang til fra menulinjen eller Finder eller ved at spørge Siri. Se Ur i Brugerhåndbog til macOS.
Systemindstillinger: Et nyt udseende til Systemindstillinger. Se Systemindstillinger på din Mac.
Tilgængelighed: Se Liveundertekster (beta), når du ser video, lytter til lyd, under samtaler eller under FaceTime-opkald. Afspil baggrundslyde, der hjælper dig med at fokusere. Vælg nye sprog og stemmer, som du kan bruge til VoiceOver og oplæst indhold. Du kan bruge VoiceOver til at kontrollere for almindelige formateringsproblemer. Brug Stemmekontrol til at afslutte FaceTime-opkald og diktere tilpassede staveformer bogstav for bogstav. Forbind to controllere, når du spiller med Vennecontroller. Se Tilgængelighed på din Mac.
News: I appen News giver My Sports dig mulighed for at følge dine yndlingshold, -ligaer og -sportsudøvere. Du kan tilpasse dit feed for at se de seneste artikler, se højdepunkter og få resultater, kampprogrammer og tabeller for de hold og ligaer, du er fan af. Se News.
Vejr: Appen Vejr er nu tilgængelig på din Mac, og den har et design, der optimeret til en større skærm, inklusive medrivende animationer, detaljerede kort og vejrudsigtsmoduler, du kan klikke på. Se Vejr i Brugerhåndbog til macOS.