Tilpas din Mac med Systemindstillinger
Du kan ændre systemindstillinger for at tilpasse din Mac. Du kan f.eks. ændre størrelsen og placeringen af Dock, vælge et lyst eller mørkt udseende, redigere skrivebordsbilledet m.m.
Du åbner Systemindstillinger på din Mac ved at klikke på symbolet for Systemindstillinger i Dock eller vælge Apple > Systemindstillinger.
Åbn Systemindstillinger for mig
Indstil muligheder
Muligheder for din Mac er opdelt i indstillinger. For eksempel finder du muligheder, du kan indstille for Accentfarve og Markeringsfarve, i indstillinger til Udseende.
Indstillinger er angivet i indholdsoversigten og afhænger af din Mac og de apps, der er installeret. Klik på en indstilling for at se dens muligheder.
De fleste indstillinger indeholder knappen Hjælp , som du kan klikke på for at få flere oplysninger om indstillingerne.
Find muligheder i Systemindstillinger
Hvis du ikke ved, hvor en indstilling findes i Systemindstillinger, kan du bruge søgefeltet øverst i vinduet. Indstillinger med muligheder, der matcher din søgetekst, vises nedenunder.
Hvis du ser en rød etiket på symbolet for Systemindstillinger i Dock, skal du udføre en eller flere handlinger. Hvis du f.eks. ikke er færdig med at indstille iCloud-funktionerne, vises etiketten på symbolet i Dock. Når du klikker på symbolet, vises indstillingsvinduet, så du kan færdiggøre indstillingen.
Du ændrer indstillinger til en app, f.eks. Mail eller Safari, ved at åbne appen, klikke på appens navn på menulinjen og derefter vælge Indstillinger. Nogle apps har ingen indstillinger.