Metoder til at opbevare dine oplysninger sikkert på Mac
Du beskytter oplysningerne på din Mac ved at sikkerhedskopiere regelmæssigt, begrænse adgangen til dine oplysninger, installere softwareopdateringer, tage forholdsregler til at finde eller gøre en mistet computer passiv og undgå malware.
Udfør regelmæssige sikkerhedskopieringer
Du bør altid sikkerhedskopiere din Mac. På den måde kan du altid gendanne dine arkiver, hvis der sker noget med din Mac, eller hvis du ved en fejl kommer til at slette noget.
Den nemmeste måde at sikkerhedskopiere er ved at indstille Time Machine, som automatisk sikkerhedskopierer alle oplysningerne på din Mac hver dag. Se Sikkerhedskopier dine arkiver vha. Time Machine.
Ud over Time Machine har du flere andre muligheder for at sikkerhedskopiere vigtige arkiver, inkl. brænding af cd'er og dvd'er og kopiering af arkiver til en ekstern disk. Se Metoder til at sikkerhedskopiere eller beskytte dine arkiver.
Begræns uønsket adgang til dine oplysninger
macOS indeholder en række funktioner, der kan hjælpe dig med at holde oplysningerne på Mac sikre. Hvis der er flere personer, der bruger din Mac, bør du indstille en brugerkonto for hver person, så en person ikke kan ændre en anden brugers arkiver. Se Indstil brugere, gæster og grupper.
Brug sikre adgangskoder til at forhindre uautoriseret adgang, sørg for, at alle brugerkonti har adgangskoder, og slå automatisk login fra i Brugere & grupper.
Vælg Apple > Systemindstillinger for at åbne indstillingerne til Brugere & grupper, og klik på Brugere & grupper i indholdsoversigten. (Du skal måske rulle nedad).
Du kan få flere oplysninger om, hvordan du beskytter dine oplysninger, i Indstil Mac, så den er sikker og Beskyt privatlivet.
Installer softwareopdateringer med det samme
Mac er allerede indstillet til automatisk at søge efter softwareopdateringer og til at fortælle dig, når der er tilgængelige opdateringer, som kan hentes. Den bedste metode til at undgå vira og andre problemer er med det samme at hente og installere disse opdateringer, som indeholder den nyeste sikkerhedssoftware.
Du kan undersøge, om der er tilgængelige opdateringer, ved at vælge Apple > Systemindstillinger, klikke på Generelt i indholdsoversigten, og klikke på Softwareopdatering til højre. (Du skal måske rulle nedad).
Du kan få flere oplysninger om opdatering af software i Hold din Mac ajour.
Hvis der ikke sker noget, når du søger efter opdateringer, er computeren evt. ikke forbundet til internettet. Se Løs problemer med internetforbindelse.
Find en Mac, der er blevet væk
Du kan bruge Find fra en webbrowser eller en iPhone, iPad eller iPod touch til at finde eller gøre en mistet Mac passiv. Se Indstil appen Find til at finde en Mac, en enhed eller en genstand, der er blevet væk.
Undgå skadelig software
Ondsindet software (også kaldet malware) er en trussel mod alle computerbrugere, især når computeren har forbindelse til internettet. Se Beskyt din Mac mod ondsindet software.