Metoder til at huske adgangskoder på Mac
Hvis du har problemer med at holde styr på forskellige adgangskoder, kan du prøve disse forslag.
Opret adgangskoder til login og Apple-id, der er nemme at huske
Den bedste måde at sikre din Mac og oplysningerne i forbindelse med dit Apple-id på er at oprette sikre adgangskoder, der er nemme at huske. Når du opretter adgangskoder, anbefales det at skrive dem ned og opbevare dem et sikkert sted. Du kan også tilføje et stikord, der hjælper dig med at huske din login-adgangskode. Se Tilføj et stikord til en adgangskode.
Se Hvis du glemmer dit Apple-id eller din adgangskode, hvis du ikke kan huske adgangskoden til dit Apple-id.
Brug iCloud-nøglering
Hvis du bruger iCloud, kan du bruge iCloud-nøglering til at opbevare adgangskoder til webkonti, kreditkort og Wi-Fi-netværk til din Mac, iPhone og iPad. Se Indstil iCloud-nøglering til at autoudfylde oplysninger.
Brug Hovednøglering
Du kan bruge nøgleringe i macOS til at huske adgangskoder til apps, servere og websteder. Hvis et emnes adgangskode opbevares i en nøglering, kan Hovednøglering angive adgangskoden, når du åbner emnet. Se Administrer adgangskoder vha. nøgleringe.
Gendan en glemt adgangskode
Hvis du er administrator (eller den eneste bruger) af Mac, eller hvis du har krypteret din hjemmemappe og glemmer adgangskoden, skal du læse Nulstil din login-adgangskode til Mac.
Hvis du glemmer din login-adgangskode, og du ikke er administrator, kan du bede administratoren om at nulstille din login-adgangskode.
Når adgangskoden nulstilles, oprettes der en ny login-nøglering. Adgangskoder og andre oplysninger i den forrige nøglering er ikke længere tilgængelige og skal indtastes igen.