Planlæg, hvornår din Mac-skrivebordscomputer skal tændes eller slukkes
Planlæg, hvornår Mac skal tænde, slukke, gå på vågeblus eller afbryde vågeblus. Du kan f.eks. gøre det, hvis du vil være sikker på, at din Mac slukkes, når du ikke arbejder, og at den tændes, før du kommer på arbejde.
Vælg Apple > Systemindstillinger på din Mac, og klik derefter på Energibesparelse.
Klik på Planlæg nederst til højre, og vælg derefter de muligheder, du vil bruge.
Planlæg et tidspunkt for start eller afbrydelse af vågeblus for din Mac: Vælg afkrydsningsfeltet “Start eller afbryd vågeblus”. Vælg en dag eller et udsnit af dage på lokalmenuen, og indtast derefter et tidspunkt.
Planlæg, hvornår Mac skal gå på vågeblus, genstarte eller lukke ned: Vælg afkrydsningsfeltet “Vågeblus, Start igen eller Luk ned”, og vælg den relevante mulighed på lokalmenuen til venstre. Vælg en dag eller et udsnit af dage på lokalmenuen til højre, og indtast derefter et tidspunkt.
Mac må ikke være på vågeblus, og du skal være logget ind, hvis den skal lukke ned på det planlagte tidspunkt. Hvis du ikke er logget ind, eller din Mac er på vågeblus, vil den ikke lukke ned.
Bemærk: Hvis du har åbne dokumenter med ændringer, der ikke er gemt, går Mac måske ikke på vågeblus eller bliver ikke lukket ned på det planlagte tidspunkt.