Brug Tastaturfremviser på Mac
På din Mac kan du få vist et tastatur på skærmen og bruge det til at skrive tekst eller se, hvilke taster du skal trykke på på dit fysiske tastatur for at skrive bogstaver med accenttegn, symboler og andre specialtegn.
Tip: Hvis du vil indtaste emoji, symboler eller specialtegn, som ikke vises i Tastaturfremviser, skal du bruge Tegnfremviser. Se Brug emoji-symboler og andre symboler.
Klik på Tastaturmenu på menulinjen på Mac, og vælg Vis tastaturfremviser.
Vælg Apple > Systemindstillinger, og klik på Tastatur i indholdsoversigten, hvis du ikke ser Indtastningsmenuen. (Du skal måske rulle nedad). Gå til Tekstindtastning, klik på Rediger, og slå “Vis Tastaturmenu på menulinje” til.
Hvis du vil se tastaturlayoutet for en anden indtastningsenhed, skal du klikke på tastaturmenuen på menulinjen og vælge indtastningsenheden.
Du indtaster et tegn, som du ser i Tastaturfremviser, ved at trykke på den tast på tastaturet, som svarer til tegnet, du skal bruge fra fremviseren. Du kan også klikke på tasten i Tastaturfremviser.
Du kan se yderligere tegn og symboler, du kan skrive, hvis du trykker på en eller flere kombitaster (f.eks. Alternativ og Skift). Hvis en orange kontur vises rundt om en tast, kan du trykke på den tast med en bogstavtast for at indtaste bogstavet med et accenttegn. Indtast tegn med accenter.
Hvis du skiftede indtastningsenhed eller tastaturlayout i trin 2, skal du om nødvendigt huske at ændre det tilbage.
Tastaturfremviser bruger macOS-tilgængelighedstastaturet, som giver dig avancerede funktioner til indtastning og yderligere muligheder for at gøre det nemmere at navigere på din Mac. Se Brug tilgængelighedstastaturet.