Brænd cd’er og dvd’er på Mac
Hvis din Mac har et indbygget optisk drev, eller hvis du tilslutter et eksternt dvd-drev (f.eks. et Apple USB SuperDrive), kan du brænde arkiver til cd'er og dvd'er for at dele dine arkiver med venner, for at flytte arkiver mellem computere eller for at oprette sikkerhedskopier. Diske, som du brænder på din Mac, kan også bruges på Windows-computere og andre typer computere.
Bemærk: Brug iTunes til oprette cd'er og dvd'er med lyd og video fra dit iTunes-bibliotek. Se Opret CD’er og DVD’er i iTunes på Mac.
Sæt en tom disk i det optiske drev.
Hvis der vises en dialog, skal du klikke på lokalmenuen og vælge Åbn Finder. Vælg “Gør denne handling til standard”, hvis du vil åbne Finder, hver gang du indsætter en tom disk.
Disken vises på skrivebordet.
Dobbeltklik på disken for at åbne dens vindue, og træk derefter de arkiver og mapper, du vil brænde, til diskens vindue.
Henvisninger til arkiverne anbringes i diskens vindue. De originale arkiver bliver ikke flyttet eller slettet.
Bemærk: Hvis du vil brænde de samme arkiver til diske flere gange, skal du bruge en mappe til brænding.
Arranger og omdøb arkiverne.
Når disken er brændt, vil emnerne på disken have de samme navne og placeringer, som de har i diskens vindue. Når disken er brændt, kan du ikke foretage ændringer i emnerne.
Vælg Arkiv > “Brænd [disk]”, og følg derefter instruktionerne.
De arkiver, henvisningerne peger på, brændes til disken. Hvis mapper, du føjer til disken, indeholder henvisninger, brændes de arkiver, som disse henvisninger peger på, også til disken.
Bemærk: Hvis du skubber disken ud uden at brænde den, oprettes der en mappe til brænding med de emner, du kopierede til disken, og mappen anbringes på skrivebordet. For at gennemføre brændingen skal du klikke på symbolet for brænd ud for mappen i indholdsoversigten i Finder eller holde ctrl-tasten nede, mens du klikker på en disk og derefter vælge Brænd disk på genvejsmenuen.
Hvis du vil brænde et diskbillede (et .dmg-arkiv) til en disk, skal du ctrl-klikke på arkivet med diskbilledet, vælge “Brænd diskbillede [disknavn] til disk” på genvejsmenuen og derefter følge instruktionerne.
Tip: Hvis du vil slette indholdet af en disk, der kan skrives til flere gange, skal du ctrl-klikke på cd- eller dvd-drevet i indholdsoversigten i Finder og derefter vælge Slet disk, der kan skrives til igen på genvejsmenuen.