Slut en eller flere eksterne skærme til din Mac
Du kan muligvis tilslutte flere skærme, afhængigt af funktionerne i din Mac. Det kan gøre det enklere at arbejde i flere apps på en gang og skifte mellem de ting, du arbejder på, eller ganske enkelt give dig mere skærmplads.
Før du starter
Før du kan slutte en skærm til din Mac, skal du finde ud af et par ting:
Hvilken type skærmporte, din Mac har.
Hvor mange skærme, din Mac understøtter.
Hvorvidt du har de rigtige kabler.
Når du har disse oplysninger, kan du slutte skærme til din Mac.
Trin 1: Find skærmportene på din Mac
Før du kan tilslutte skærme, skal du vide, hvilken type skærmporte din Mac har. De porte, du har, bestemmer, hvilken type og hvor mange eksterne skærme du kan tilslutte, og hvordan du tilslutter dem.
Brug tabellen herunder til at finde ud af, hvilke skærmporte din Mac har.
Bemærk: Afhængigt af din Mac kan der ved hver skærmport være et symbol, der identificerer porten. Hvis der ikke er et symbol, kan du stadig finde ud af, hvilke porte du har. Se Apple-supportartiklen Identificer portene på din Mac.
Udseende | Symbol | Type port |
---|---|---|
Intet symbol | USB-C | |
Thunderbolt 3 (USB-C), Thunderbolt/USB 4, Thunderbolt 4 (USB-C) og Thunderbolt 5 (USB-C) | ||
Thunderbolt og Thunderbolt 2 | ||
Mini DisplayPort | ||
HDMI |
Du kan få flere oplysninger i Brug portene på din Mac.
Trin 2: Se, hvor mange skærme din Mac understøtter
Nu skal du finde ud af, om din Mac understøtter det antal skærme, du vil tillslutte.
Mac-computere med Apple M1-chip: Du kan slutte en enkelt ekstern skærm til din Mac. Dockingstationer øger ikke antallet af skærme, der kan tilsluttes. På en Mac mini med M1-chip kan du slutte en ekstra skærm til HDMI-porten . Se Apple-supportartiklen Mac-computere med Apple Silicon.
Mac-computere med Thunderbolt 3 (USB-C) : Du kan slutte en enkelt skærm til hver port. Hvis du forbinder flere Thunderbolt-enheder med hinanden, skal Thunderbolt 3-skærmen være den sidste enhed i kæden. Hvis der er USB-porte på din Thunderbolt 3-skærm, kan de bruges til data of strøm.
Mac-computere med Mini DisplayPort : Du kan tilslutte op til to skærme. En DisplayPort-enhed skal være sidste enhed i en serie tilsluttede Thunderbolt-enheder.
Mac-computere med Thunderbolt eller Thunderbolt 2 : Du kan tilslutte op til to skærme. Hvis skærmene også har Thunderbolt-porte, kan du slutte en skærm til den anden og derefter slutte en af skærmene til en Thunderbolt-port på Mac. Hvis din Mac har to Thunderbolt-porte, kan du slutte en skærm til hver af Thunderbolt-portene på din Mac.
Mac-computere med Thunderbolt 4- (USB-C) eller Thunderbolt 5- (USB-C) og HDMI-porte : Du kan slutte op til otte eksterne skærme til din Mac, afhængigt af din Mac-model.
Du kan få flere oplysninger om, hvilke skærmtyper din Mac understøtter, i de tekniske specifikationer til din Mac: Vælg Apple > Systemindstillinger, og vælg Hjælp på menulinjen. Vælg [navn på din Mac]-specifikationer, og rul ned til Display Support eller Video Support (afhængigt af din Mac).
Trin 3: Sørg for, at du har de rigtige kabler og mellemstik
Hvis skærmene leveres med kabler, der passer til de porte, du vil bruge på din Mac, kan du bruge disse kabler til at slutte skærmene til din Mac.
Hvis der ikke følger kabler med skærmene, må du anskaffe dig de kabler, som passer til de tilgængelige porte på din Mac og skærmene.
Hvis du har skærmkabler med stik, der ikke passer til de porte, du vil bruge på din Mac, kan du muligvis bruge et mellemstik.
Se Apple-supportartiklen Mellemstik til Thunderbolt- eller USB-C-porten på din Mac for at finde ud af, hvilken type mellemstik du skal bruge, hvordan det ser ud, og hvad det kan bruges til.
Trin 4: Slut skærmene til din Mac
Slut skærmene til din Mac ved hjælp af de skærmporte, kabler og mellemstik (hvis nødvendigt), du har identificeret.
Når skærmene er tilsluttet, har du måske brug for at justere deres indstillinger. Vælg Apple > Systemindstillinger, og klik på Skærm i indholdsoversigten for at se skærmenes indstillinger, herunder opløsning, lysstyrke og farveprofil. Du kan også vælge, om du vil udvide eller dublere skrivebordet på din Mac til flere skærme på tværs af dine eksterne skærme.
Hvis du har en skærm fra en tredjepartsproducent, skal du læse dokumentation, der fulgte med skærmen, for at få mere at vide om skærmens skærmporte og kabler samt for at sikre dig, at du tilslutter skærmen i henhold til producentens retningslinjer.