Brug en eller flere eksterne skærme med din Mac
Du kan måske slutte en eller flere eksterne skærme til din Mac. Hvis du vil det, skal du bruge et skærmkabel til hver skærm og måske et mellemstik. Se Apple-supportartiklen Mellemstik til Thunderbolt 4-, Thunderbolt 3- eller USB-C-porten.
Når du har sluttet en eller flere skærme til din Mac, kan du vælge, om de skal bruges som udvidet skrivebord eller til skærmdublering.
Tilslut skærmene
For hver skærm skal du slutte et skærmkabel (og eventuelt et mellemstik) fra en videoudgang på din Mac til videoindgangen på skærmen. Se Om skærmportene på Mac.
Du kan tilslutte en eller flere eksterne skærme, afhængigt af din Mac.
Mac-computere med Apple M1-chip: Du kan slutte en enkelt ekstern skærm til din Mac. Dockingstationer øger ikke antallet af skærme, der kan tilsluttes. På en Mac mini med M1-chip kan du slutte en ekstra skærm til HDMI-porten. Se Apple-supportartiklen Mac-computere med Apple Silicon.
Mac-computere med Thunderbolt 3 (USB-C): Du kan slutte en enkelt ekstern skærm til hver port. Hvis di forbinder flere Thunderbolt-enheder med hinanden, skal Thunderbolt 3-skærmen være den sidste enhed i kæden. Hvis der er USB-porte på din Thunderbolt 3-skærm, kan de bruges til data of strøm.
Mac-computere med Mini DisplayPort, Thunderbolt eller Thunderbolt 2: Du kan tilslutte op til to skærme. Hvis skærmene også har Thunderbolt-porte, kan du slutte en skærm til den anden og derefter slutte en af skærmene til en Thunderbolt-port på Mac. Hvis din Mac har to Thunderbolt-porte, kan du slutte en skærm til hver af Thunderbolt-portene på din Mac. En DisplayPort-enhed skal være sidste enhed i en serie tilsluttede Thunderbolt-enheder. Se Slut en skærm, et fjernsyn eller en projektor til Mac.
Mac-computere med Thunderbolt 4- (USB-C) og HDMI-porte: Du kan slutte på til fire eksterne skærme til din Mac. Antallet afhænger af din Mac-model. Se Apple-supportartiklen Slut en skærm til din Mac.
Bemærk: Det er kun den enhed, der er sluttet direkte til Mac, der får strøm fra computerens Thunderbolt-port. De andre serieforbundne enheder skal have strøm fra separate strømforsyninger.
Hvis din Mac ikke finder en tilsluttet skærm
Vælg Apple > Systemindstillinger på din Mac, og klik derefter på Skærm .
Klik derefter på knappen Find skærme. (Du skal måske trykke på Alternativtasten for at se knappen Find skærme.)
Du kan også prøve at sætte din Mac på vågeblus og derefter afbryde vågeblus.
Indstil skærmene som et udvidet skrivebord
Du kan anbringe dine skærme, som du ønsker, for at oprette et udvidet skrivebord. Du kan f.eks. placere din eksterne skærm ved siden af din Mac for at oprette et stort sammenhængende skrivebord.
Bemærk: Du skal have tilsluttet en skærm for at se disse muligheder.
Vælg Apple > Systemindstillinger på din Mac, klik på Skærm , og klik derefter på Skærmindstillinger.
Klik på navnet på din skærm, og vælg Udvid skærm på lokalmenuen.
Indstil skærmene til skærmdublering
Dublering af skærmbillede viser hele skrivebordet på hver skærm.
Bemærk: Du skal have tilsluttet en skærm for at se disse muligheder.
Vælg Apple > Systemindstillinger på din Mac, klik på Skærm , og klik derefter på Skærmindstillinger.
Vælg din skærm, og vælg Dublering af skærmbillede på lokalmenuen.
Indstil nogle skærme til skærmdublering og andre som et udvidet skrivebord
Hvis der er sluttet mere end to skærme til din Mac, kan du angive, at nogle skærme skal bruge dublering (og vise hele skrivebordet), mens andre skærme skal vise et udvidet skrivebord (hvor skrivebordet strækker sig over to eller flere skærme). Hvis du f.eks. har tre skærme, kan to skærme vise de samme oplysninger og den tredje skærm vise det udvidede skrivebord.
Tryk på Alternativtasten og træk et skærmsymbol hen på et andet skærmsymbol for at dublere skærmbilledet på de to skærme.
Du kan også udvide eller dublere din skærm ved at klikke på Skærmindstillinger og vælge Udvid skærm eller Dublering af skærmbillede på lokalmenuen.