Brug flere skærme med din Mac
Du kan måske slutte mere end en skærm til din Mac. Hvis du vil det, skal du bruge et skærmkabel til hver skærm og måske et mellemstik. Se Apple-supportartiklen Mellemstik til Thunderbolt 3-porten eller USB-C-porten på din Mac eller iPad Pro.
Når du har sluttet skærmene til din Mac, kan du vælge, om de skal bruges som udvidet skrivebord eller til skærmdublering.
Tilslut skærmene
For hver skærm skal du slutte et skærmkabel (og eventuelt et mellemstik) fra en videoudgang på din Mac til videoindgangen på skærmen. Se Om skærmportene på Mac.
Du kan tilslutte en eller flere eksterne skærme, afhængigt af din Mac.
For Mac-computere med Apple-chip: Du kan slutte en enkelt ekstern skærm til din Mac. Dockingstationer øger ikke antallet af skærme, der kan tilsluttes. På en Mac mini med Apple M1-chip kan du slutte en ekstra skærm til HDMI-porten. Se Apple-supportartiklen Mac-computere med Apple Silicon.
Mac-computere med Thunderbolt 3 (USB-C): Du kan slutte en enkelt ekstern skærm til hver port. Hvis di forbinder flere Thunderbolt-enheder med hinanden, skal Thunderbolt 3-skærmen være den sidste enhed i kæden. Hvis der er USB-porte på din Thunderbolt 3-skærm, kan de bruges til data of strøm.
Mac-computere med Mini DisplayPort, Thunderbolt eller Thunderbolt 2: Du kan tilslutte op til to skærme. Hvis skærmene også har Thunderbolt-porte, kan du slutte en skærm til den anden og derefter slutte en af skærmene til en Thunderbolt-port på Mac. Hvis din Mac har to Thunderbolt-porte, kan du slutte en skærm til hver af Thunderbolt-portene på din Mac. En DisplayPort-enhed skal være sidste enhed i en serie tilsluttede Thunderbolt-enheder. Se Slut en skærm, et fjernsyn eller en projektor til Mac.
Bemærk: Det er kun den enhed, der er sluttet direkte til Mac, der får strøm fra computerens Thunderbolt-port. De andre serieforbundne enheder skal have strøm fra separate strømforsyninger.
Hvis din Mac ikke finder en tilsluttet skærm
Vælg Apple > Systemindstillinger på Mac, klik på Skærm og klik derefter på Skærm.
Klik derefter på knappen Find skærme. (Du skal måske trykke på Alternativtasten for at se knappen Find skærme.)
Du kan også prøve at sætte din Mac på vågeblus og derefter afbryde vågeblus.
Indstil skærmene som et udvidet skrivebord
Du kan anbringe dine skærme, som du ønsker, for at oprette et udvidet skrivebord. Du kan f.eks. placere skærmene ved siden af hinanden for at oprette et stort sammenhængende skrivebord.
Vælg Apple > Systemindstillinger på Mac, klik på Skærm og klik derefter på Opstilling.
Følg instruktionerne på skærmen.
Indstil skærmene til skærmdublering
Dublering af skærmbillede viser hele skrivebordet på hver af de tilsluttede skærme.
Vælg Apple > Systemindstillinger på Mac, klik på Skærm og klik derefter på Skærm.
Indstil begge skærme til den samme opløsning.
Klik på Opstilling, og vælg derefter Dublering af skærmbillede.
Indstil nogle skærme til skærmdublering og andre som et udvidet skrivebord
Hvis der er sluttet mere end to skærme til din Mac, kan du angive, at nogle skærme skal bruge dublering og vise hele skrivebordet, mens andre skærme skal vise et udvidet skrivebord (hvor skrivebordet strækker sig over to eller flere skærme). Hvis du f.eks. har tre skærme, kan to skærme vise de samme oplysninger og den tredje skærm vise det udvidede skrivebord.
Brug opgaven ovenfor til at indstille alle skærmene som et udvidet skrivebord.
Tryk på Alternativtasten og træk et skærmsymbol hen på et andet skærmsymbol for at dublere skærmbilledet på de to skærme.
Hvis du afspiller en dvd på et fjernsyn, der er sluttet til Mac, skal du klikke på knappen Opstilling i vinduet Skærm og flytte menulinjen til fjernsynet. Hvis du ikke kan se knappen Opstilling, kan din Mac kun arbejde med skærmdublering.