Svar på anmodninger om mere tid i Skærmtid på Mac
Når dit barn når tidsgrænsen i en app med tidsbegrænsninger, kan barnet stoppe brugen af appen eller bede dig om at få mere tid.
Besvar et barns anmodning om mere tid direkte på barnets enhed
Du kan godkende et barns anmodning om mere tid direkte på barnets enhed, også selvom du ikke bruger Familiedeling.
Åbn den blokerede app på barnets enhed, og klik eller tryk på Bed om mere tid.
Klik eller tryk på Skriv kode til Skærmtid, og indtast derefter adgangskoden til Skærmtid.
Gør et af følgende:
Tillad appen i yderligere 15 minutter: Klik eller tryk på “Godkend i 15 minutter”.
Tillad appen i endnu en time: Klik eller tryk på “Godkend i en time”.
Tillad appen resten af dagen: Klik eller tryk på “Godkend for hele dagen”.
Svar på et barns anmodning om mere tid på din Mac
Hvis du er forælder/værge for en familiedelingsgruppe, kan du besvare anmodning om mere tid fra din Mac.
Vælg Apple > Systemindstillinger på din Mac, og klik derefter på Skærmtid i indholdsoversigten. (Du skal måske rulle nedad).
Klik på lokalmenuen Familiemedlem, og vælg derefter det barn, der har anmodet om mere tid.
Hvis du ikke ser lokalmenuen Familiemedlem, skal du sørge for, at du er logget ind på din Apple-konto og bruger Familiedeling.
Klik på Anmodninger, og gør derefter et af følgende:
Godkend anmodningen: Klik på lokalmenuen Godkend, og vælg en mulighed.
Afslå anmodningen: Klik på Godkend ikke.
Skriv koden til Skærmtid.
Du kan også godkende eller afvise anmodninger om mere tid direkte fra Beskeder og Notifikationer, afhængigt af hvordan du indstiller notifikationer om Skærmtid i Notifikationsindstillinger. Se Besvar anmodninger fra Skærmtid om mere tid i Beskeder.
Bemærk: Hvis du vil besvare anmodninger om mere tid i Beskeder, skal alle enheder i familiegruppen opdateres til macOS 13, iOS 16, iPadOS 16, watchOS 8 eller nyere versioner. Børn skal have iMessage indstillet for at starte nye samtaler fra deres Apple-konto (i stedet for et telefonnummer) og anmode om mere tid fra en iPhone eller iPad.