Brug programmer i delt oversigt på Mac
Mange programmer på din Mac understøtter delt oversigt, hvor du kan arbejde i to programmer ved siden af hinanden samtidig.
På din Mac skal du flytte markøren til den grønne knap i øverste venstre hjørne af vinduet og derefter vælge Vis vindue til venstre på skærmen eller Vis vindue til højre på skærmen på den menu, der vises.
I den anden side af skærmen skal du klikke på det andet program, du vil arbejde med.
Gør et af følgende i delt oversigt:
Gør den ene side større: Flyt markøren hen til skillelinjen i midten, og træk den til venstre eller højre. Dobbeltklik på skillelinjen, for at vende tilbage til standardstørrelserne.
Skift side: Brug værktøjslinjen til et vindue til at trække vinduet til den anden side. Hvis der ikke vises en værktøjslinje, skal du klikke på vinduet og derefter flytte markøren op til skærmens øverste kant.
Vis eller skjul menulinjen: Flyt markøren op til eller væk fra skærmens øverste kant.
Vis eller skjul Dock: Flyt markøren til eller væk fra Dock.
Hvis du vil holde op med at bruge et program i Split View, skal du klikke på dets vindue, vise menulinjen, flytte markøren til den grønne knap i det øverste venstre hjørne af vinduet og vælge Afslut fuld skærm på den menu, der vises, eller klikke på knappen .
Det resterende program udvides til fuld skærm, og du kan få adgang til det fra Spaces-linjen. Du holder op med at bruge programmet på fuld skærm ved at flytte markøren til dets miniature på Spaces-linjen og derefter klikke på knappen Afslut , der vises i det øverste venstre hjørne af miniaturen.
Hvis du allerede bruger et program på fuld skærm, kan du hurtigt vælge et andet program, du vil bruge i delt oversigt. Tryk på ctrl-pil op (eller skub opad med tre eller fire fingre) for at starte Mission Control, træk et vindue fra Mission Control til miniaturen af fuldskærmsprogrammet på Spaces-linjen, og klik derefter på miniaturen af Split View. Du kan også trække miniaturen af et program til en anden på Spaces-linjen.
Hvis du vil bruge programmer i Split View på andre skærme, skal du sørge for, at afkrydsningsfeltet “Skærme har separate Spaces” er valgt i indstillingerne til Mission Control.