Brug en skærmskåner på Mac
Du kan bruge en skærmskåner til at skjule skrivebordet, når du er væk fra din Mac-computer, eller hvis du har brug for ekstra beskyttelse af personlige oplysninger.
Tilpas skærmskåneren på din Mac
På din Mac-computer skal du vælge Apple > Systemindstillinger, klikke på Skrivebord & skærmskåner og derefter klikke på Skærmskåner.
Klik på lokalmenuen “Vis skærmskåner efter”, og vælg, hvor længe din Mac skal vente, før den starter skærmskåneren, når den er passiv.
Et advarselssymbol viser, om din skærm er indstillet til at blive slukket (som valgt i vinduet Energibesparelse eller Batteri), før skærmskåneren starter.
Klik på en skærmskåner til venstre, og indstil den med mulighederne til højre.
De tilgængelige muligheder varierer alt efter den valgte skærmskåner.
Kilde: Klik på lokalmenuen, og vælg derefter de billeder, der skal vises i skærmskåneren. Du kan bruge billeder, der følger med macOS, eller du kan vælge billeder fra Fotobibliotek eller en anden mappe.
Eksempelområdet viser, hvordan skærmskåneren vil se ud. Brug et øjeblik på at se et eksempel på det valgte. Du kan se, hvordan skærmskåneren ser ud på fuld skærm, ved at flytte markøren hen over eksempelområdet og derefter klikke på Eksempel. Du stopper skærmskåneren og vender tilbage til indstillingsvinduet ved at flytte markøren.
Skift rækkefølge på lysbilleder: Vælg afkrydsningsfeltet for at vise billederne i tilfældig rækkefølge i stedet for den rækkefølge de har i kilden.
Indstillinger til skærmskåner: Klik for at indstille farve, hastighed m.m.
Indstil, hvornår skærmskåneren skal vises.
Brug en vilkårlig skærmskåner: Vælg afkrydsningsfeltet for at lade macOS vælge hvilken skærmskåner, der skal bruges.
Vis med ur: Vælg afkrydsningsfeltet for at vise klokkeslæt i skærmskåneren.
Aktive hjørner: Klik for at indstille et aktivt hjørne som genvej, så du hurtigt kan starte skærmskåneren, når du har brug for det.
Start eller stop skærmskåneren på din Mac
Skærmskåneren starter automatisk, når din Mac har været passiv i det tidsrum, du har angivet i vinduet Skærmskåner. Hvis du har indstillet et aktivt hjørne til skærmskåneren, kan du hurtigt starte skærmskåneren ved at bevæge markøren hen over hjørnet.
Du stopper skærmskåneren og får vist skrivebordet ved at trykke på en tilfældig tast, bevæge musen eller røre ved pegefeltet.
Hvis du ønsker mere sikkerhed, efter at du stopper skærmskåneren, henvises du til Kræv en adgangskode efter at have afbrudt vågeblus på din Mac.