Administrer børnesikring fra en anden Mac
Når du har indstillet begrænsninger til et barn på en Mac, kan du administrere børnesikring fra en anden Mac. Begge computere skal være på det samme netværk.
På den Mac, som barnet bruger, skal du vælge Apple > Systemindstillinger og derefter klikke på Børnesikring.
Bemærk: Hvis du ser beskeden “Der er ingen brugerkonti at administrere,” når du åbner Børnesikring, skal du tilføje en ny brugerkonto og slå børnesikring til for den.
Klik på låsen for at låse den op, og skriv derefter en administrators navn og adgangskode (eller brug Touch ID, hvis din Mac har Touch ID).
Vælg ikke barnets konto nu.
Vælg “Administrer børnesikring fra en anden computer”.
Hvis du ikke kan se denne mulighed, er der muligvis valgt en bruger i venstre side i Indstillinger til børnesikring. Kommando-klik på den valgte bruger, så der ikke er valgt en bruger.
På den Mac, du vil bruge til at administrere barnets indstillinger til børnesikring, skal du vælge Apple > Systemindstillinger og klikke på Børnesikring.
Klik på låsen for at låse den op, og skriv derefter en administrators navn og adgangskode (eller brug Touch ID, hvis din Mac har Touch ID).
Vælg den Mac, som barnet bruger.
Skriv navnet på og adgangskoden til administratoren af den Mac, som barnet bruger.
Vælg den bruger, der skal administreres.
Nu kan du ændre barnets indstillinger til børnesikring og overvåge aktivitetslogarkiverne.