Find en enhed i Find på iPhone
Brug appen Find til at finde og afspille en lyd på en mistet iPhone, iPad, iPod touch, Mac, Apple Watch eller mistede AirPods eller Beats-hovedtelefoner (understøttede modeller). Du skal slå Find [enhed] til, før du mister den. Ellers kan du ikke finde den.
Bemærk: Hvis du vil se, hvor langt væk dine enheder er fra dig, skal du slå Præcis lokalitet til i appen Find. Se Indstil de lokalitetsoplysninger, du deler på iPhone.
Hvis du mister din iPhone og ikke har adgang til appen Find, kan du finde enheden eller afspille en lyd på den ved hjælp af Find enheder på iCloud.com.
Bemærk: Det er ikke muligt at dele lokalitet og finde enheder i alle lande og områder.
Sådan finder du en enhed
Du kan bruge Find på din iPhone til at se din enheds lokalitet på et kort. Hvis enheden er online, kan du se dens lokalitet, og den afspiller en lyd, når du finder den. Hvis enheden er offline, kan du se dens lokalitet, men den afspiller ingen lyd.
AirPods og understøttede Beats-hovedtelefoner kan du finde, når de er i nærheden af din enhed og har Bluetooth®-forbindelse. For understøttede AirPods gælder, at du også kan se deres lokalitet via Find-netværket i op til 24 timer, efter at de sidst var forbundet med din enhed, selvom de ikke er i nærheden.
Du kan se lokaliteten for iPhone Wallet med MagSafe og understøttelse af Find, når den sidder på din iPhone, og dens sidst kendte lokalitet, hvis den fjernes fra din iPhone.
Se din enheds lokalitet på et kort
Du kan din enheds nuværende eller sidst kendte lokalitet i appen Find.
Tryk på Enheder nederst på skærmen, og tryk derefter på navnet på den enhed, du vil finde.
Hvis din enhed bliver fundet: Den vises på kortet, så du kan se, hvor den befinder sig.
Hvis din enhed ikke bliver fundet: Du kan se “Der blev ikke fundet nogen lokalitet” under enhedens navn. Under Notifikationer skal du aktivere Underret mig, når fundet. Du får en notifikation, når den bliver fundet.
Vigtigt: Sørg for at tillade notifikationer for appen Find. Se Rediger notifikationsindstillinger på iPhone.
Se Apple-supportartiklen Hvis Find er offline eller ikke fungerer, hvis du vil have hjælp til at løse problemer.
Afspil en lyd på din enhed
Tryk på Enheder nederst på skærmen, og tryk derefter på navnet på den enhed, du vil afspille en lyd på.
Tryk på Afspil lyd.
Hvis enheden er online: Efter et øjeblik afspilles en lyd med stigende lydstyrke i ca. to minutter. Hvis det er relevant, vises der en advarsel fra Find min [enhed] på enhedens skærmen.
Der sendes også en e-mail med en bekræftelse til e-mailadressen til dit Apple-id.
Hvis enheden er offline: Du ser Afventer lyd. Lyden afspilles, næste gang enheden opretter forbindelse til et Wi-Fi- eller mobilnetværk. Hvis du bruger AirPods- og Beats-hovedtelefoner, modtager du en notifikation, næste gang enheden er inden for rækkevidde af din iPhone eller iPad.
Hvis dine AirPods er fjernet fra hinanden, har du ekstra muligheder for at afspille en lyd. Se Find AirPods i Find i Brugerhåndbog til AirPods.
Stop afspilning af lyd på en enhed
Hvis du finder din enhed og vil slå lyden fra, før den selv stopper, skal du gøre et af følgende:
iPhone, iPad eller iPod touch: Tryk på afbryderknappen eller en lydstyrkeknap, eller skub til kontakten Ring/lydløs. Hvis enheden er låst, kan du også låse den op eller skubbe for at lukke beskeden Find [enhed]. Hvis enheden ikke er låst, kan du også trykke på OK i beskeden Find [enhed].
Apple Watch: Tryk på Luk i beskeden Find Apple Watch, eller tryk på Digital Crown eller sideknappen.
Mac: Klik på OK i beskeden Find min Mac.
AirPods eller Beats-hovedtelefoner: Tryk på Stop i Find.
Få vejvisning til en enhed
Du kan få trinvis vejvisning til din enhed, hvis du kan se dens lokalitet på kortet.
Tryk på Enheder nederst på skærmen, og tryk derefter på navnet på den enhed, du vil have vejvisning til.
Tryk på Vis vej for at åbne appen Kort . Se Få vejvisning i Kort.
Hvis du er i nærheden af dine understøttede AirPods, kan du trykke på Find for at få yderligere anvisninger. Du kan finde flere oplysninger i Find AirPods i Find i Brugerhåndbog til AirPods.
Find eller afspil en lyd på en vens enhed
Hvis en ven mister en enhed, kan vedkommende finde den eller afspille en lyd på den ved at gå til Find enheder på iCloud.com og logge ind med sit Apple-id og sin adgangskode. Du kan læse mere i brugerhåndbogen til iCloud under Find en enhed i Find enheder på iCloud.com.
Hvis du indstiller Familiedeling, kan du bruge Find til at finde et familiemedlems mistede enhed.
Du kan også bruge Siri til at lokalisere en enhed.
Siri: Sig f.eks.: ”Afspil en lyd på min iPhone” eller ”Hvor er min iPad?” Lær at bruge Siri.