Indstil kommunikations- og sikkerhedsgrænser, og bloker upassende indhold på iPad
I Skærmtid kan du indstille grænser for at beskytte din anonymitet og blokere upassende indhold.
Tillad eller bloker opkald og beskeder fra bestemte kontakter
Du kan enten tillade eller blokere kommunikation – herunder indgående og udgående telefonopkald, FaceTime-opkald og beskeder – for bestemte kontakter i iCloud, enten hele tiden eller i bestemte perioder.
Hvis du ikke allerede har slået Kontakter til i iCloud, skal du gå til Indstillinger
> [dit navn] > iCloud, trykke på Vis alle og derefter slå Kontakter til.
Gå til Indstillinger
> Skærmtid.
Tryk på Kommunikationsgrænser, tryk på Under tilladt skærmtid, og vælg derefter en af følgende indstillinger til kommunikation hele tiden (bortset fra under skærmfri tid):
Kun kontakter: Når du kun vil tillade kommunikation med dine kontakter.
Kontakter og grupper med mindst en kontakt: Når du kun vil tillade enkeltsamtaler med dine kontakter samt gruppesamtaler, hvor mindst en deltager er blandt dine kontakter.
Alle: Når du vil tillade samtaler med alle, inklusive ukendte numre.
Tryk på Tilbage øverst til venstre, og tryk derefter på Under skærmfri tid.
Den mulighed, du har valgt i trin 3 (Under tilladt skærmtid) er allerede indstillet her. Du kan ændre indstillingen til Bestemte kontakter og derefter vælge en af følgende indstillinger:
Vælg Fra mine kontakter: For at tillade kommunikation med dine eksisterende kontakter under skærmfri tid.
Tilføj ny kontakt: For at tilføje en kontakt og tillade kommunikation med denne person under skærmfri tid.
Hvis en person, der er blokeret af dine indstillinger til kommunikationsgrænser, forsøger at ringe dig op eller sende dig en besked, går kommunikationen ikke igennem.
Hvis du forsøger at ringe eller sende en besked til en person, der er blokeret af dine indstillinger til Begrænsning for kommunikation, vises personens navn eller nummer med rødt på din liste med seneste opkald eller beskeder, og kommunikationen går ikke igennem. Du kan kommunikere med personen igen, når begrænsningen for kommunikation ændres. Hvis begrænsningen kun gælder for skærmfri tid, modtager du en Tidsgrænse-besked. Du kan genoptage kommunikation med kontakten, når skærmfri tid er slut.
Du kan genoptage kommunikation med kontakter, der er blokeret af dine indstillinger til Kommunikationsgrænser, ved at ændre indstillingerne som beskrevet ovenfor.
Søg efter billeder med følsomt indhold
Du kan få din iPad (eller dit familiemedlems iPad) til at registrere nøgenhed på billeder, før de modtages i Beskeder, AirDrop, Kontaktplakater, FaceTime-beskeder, appen Fotos og tredjepartsapps, der anvender Apples rammer for sikker kommunikation. Hvis der registreres nøgenhed på et billede, sløres billedet, og der angives ressourcer, som kan hjælpe barnet med at håndtere situationen (ikke tilgængeligt i alle lande og områder). Denne funktion giver ikke Apple adgang til fotoene. Se Apple-supportartiklen Om sikker kommunikation i Beskeder.
Gå til Indstillinger
> Skærmtid.
Tryk på Sikker kommunikation, og slå derefter Sikker kommunikation til.
Når Sikker kommunikation er slået til, registrerer iPad nøgenbilleder, før de bliver set, og viser en advarsel.
Bemærk: Når du slår Sikker kommunikation til, bliver Advarsel om følsomt indhold slået til i Indstillinger > Anonymitet & sikkerhed. Du kan også slå Advarsel om følsomt indhold til separat i Indstillinger > Anonymitet & sikkerhed. Se Modtag advarsler om følsomt indhold på iPad.
Bloker upassende indhold
Indstil Indhold og anonymitet til at blokere upassende indhold, og indstil begrænsninger for køb i iTunes Store og App Store.
Gå til Indstillinger
> Skærmtid.
Tryk på Indhold og anonymitet, og slå derefter Indhold og anonymitet til.
Gør et af følgende:
Indstil begrænsninger for køb og genoverførsler fra butik: Tryk på Køb fra iTunes Store og App Store.
Slå en app eller funktion til eller fra: Tryk på Tilladte apps og funktioner.
Indstil adgang og vurderinger af indhold fra butikken, internet, Siri og Game Center: Tryk på Indhold fra butik, internet, Siri og Game Center.
Bemærk: Hvis du vil begrænse SharePlay i FaceTime-opkald på din enhed, skal du gå til Indstillinger > Skærmtid > Indhold og anonymitet, slå Indhold og anonymitet til, trykke på Tilladte apps og funktioner og derefter slå SharePlay fra. Du kan tillade SharePlay ved at slå den til.
Lås dine indstillinger til Skærmtid
Du kan sikre dine indstillinger til Skærmtid ved at indtaste en kode til Skærmtid. På den måde er der ikke nogen, som kan ændre indstillingerne uden først at indtaste koden til Skærmtid.
Gå til Indstillinger
> Skærmtid.
Tryk på Lås indstillinger til Skærmtid (du skal muligvis rulle ned).
Skriv en firecifret kode, skriv den igen, og tryk på OK.
Bemærk: Se Sådan gør du, hvis du har glemt koden til Skærmtid, hvis du har glemt koden til Skærmtid.