Styr Hjem-tilbehør på Mac
Tilbehør, som du føjer til Hjem, grupperes i fem kategorier langs toppen af hjemmeskærmen:
Klima
Lys
Sikkerhed
Højttalere og fjernsyn
Vand
Under kategorierne vises individuelt tilbehør også i andre sektioner, f.eks. tilføjede værelser.
Du kan få en introduktion og ideer til brug af kompatibelt, smart tilbehør til hjemmet med appen Hjem ved at klikke på Opdag i indholdsoversigten.
Kontroller et tilbehør
Klik på symbolet for et tilbehør i feltet i appen Hjem på din Mac for at slå det til eller fra. Klik på tilbehørets navn i feltet for at få adgang til de tilgængelige betjeningsuligheder.
Hvilket betjeningspanel der er tilgængeligt, afhænger af typen af tilbehør. For eksempel kan du med visse lyspærer ændre lysstyrke eller farver. Set top-bokse og streaming-pinde har måske kun en aktiveringsknap.
Se Brug scener til at styre flere typer Hjem-tilbehør og Brug automatiseringer til Hjem for at afvikle scener automatisk.
Se alt tilbehør i en kategori, og hvor det bruges
Klik på en kategori øverst på hjemmeskærmen i appen Hjem på din Mac.
Styr et tilbehør med flere funktioner
Tilbehør med flere funktioner styres via et enkelt tilbehørsfelt. Hvis du f.eks, har en loftventilator med indbygget lampe, kan du styre ventilatorens hastighed og lampens lysstyrke fra det samme felt. Sensorer er grupperet efter tilbehørskategorier øverst på skærmen.
Hvilket betjeningspanel der er tilgængeligt, afhænger af typen af tilbehør.
Klik i feltet for et tilbehør med flere funktioner i appen Hjem på din Mac.
Klik på en af funktionerne for at styre eller se den.
Flyt et tilbehør til et andet værelse
Du kan tilføje et tilbehør til et værelse eller flytte det til et andet værelse.
Klik på Hjem eller et værelse i indholdsoversigten i appen Hjem på din Mac.
Træk tilbehørsfeltet til et værelse i indholdsoversigten.
Tip: Ctrl-klik på et tilbehørsfelt for at ændre, hvordan feltet skal vises i Hjem.
Omdøb et tilbehør
Klik på Hjem i indholdsoversigten i appen Hjem på din Mac.
Klik på tilbehørets navn i feltet, og klik på knappen Indstillinger i det nederste højre hjørne.
Slet tilbehørets navn, skriv et nyt navn, og klik derefter på knappen Luk i øverste højre hjørne.