VALUTA
Funktionen VALUTA returnerer data fra den foregående markedsdags slutning om valutakursen mellem to valutaer. Oplysningerne er hentet fra internettet,
VALUTA(valuta-1; valuta-2; kurs)
valuta-1: Valutakoden til den valuta, du konverterer fra. valuta‑1 er en streng i anførselstegn.
valuta-2: Valutakoden til den valuta, du konverterer til. valuta‑2 er en streng i anførselstegn.
kurs: En valgfri modalværdi, som angiver den valutakursattribut, der skal returneres.
"kurs" (0 er udeladt): Valutakursen mellem valuta-1 og valuta-2, da handelen lukkede på den foregående markedsdag, udtrykt som en værdi i valuta‑2.
"navn" (1): De angivne valutaers valutakurs, der vises i formlen, som udregner valutakursen.
"ændring" (2): Forskellen på valutakursen ved børsslut i de to seneste markedsdage.
"procentændring" (3): Procentændringen i valutakursen mellem børsslut på den foregående markedsdag og børsslut på markedsdagen før den.
"åbne" (4): Valutakursen, da handelen åbnede på den foregående markedsdag.
"høj" (5): Den højeste valutakurs på den foregående markedsdag.
"lav" (6): Den laveste valutakurs på den foregående markedsdag.
"højeste i 52 uger" (7): Den højeste valutakurs i de sidste 52 uger.
"laveste i 52 uger" (8): Den laveste valutakurs i de sidste 52 uger.
"tilbudskurs" (9): Den kurs i valuta-2, som sælgerne vil have for valuta-1. Bemærk: Data om tilbudskursen er utilgængelige nu.
"købskurs" (10): Den kurs i valuta-2, som køberne er villige til at betale for valuta-1. Bemærk: Data om købskursen er utilgængelige nu.
Noter
Valutakoder defineres af standarden ISO 4217, som er offentliggjort af International Organization for Standardization. Du kan finde ISO-valutakoderne på internettet.
Hvis du indtaster en formel med funktionen VALUTA, når enheden ikke har forbindelse til internettet, returnerer VALUTA ingen værdi. Når enheden igen har forbindelse til internettet, opdateres formlen med den værdi, der returneres af VALUTA.
Brug VÆRDIPAPIR til at returnere futures på ædle metaller.
Eksempler |
---|
=VALUTA("USD"; "GBP"; "kurs") returnerer værdien af amerikanske dollar i britiske pund – valutakursen mellem de to valutaer udtrykt i britiske pund ved børsslut på den foregående markedsdag. =VALUTA("EUR"; "DKK"; 2) returnerer ændringen ("ændring" eller 2) i valutakursen fra euro til dansk krone mellem børsslut på den foregående markedsdag og børsslut på markedsdaten før den. =VALUTA("eur"; "chf"; "højeste i 52 uger") returnerer den højeste valutakurs mellem euro og schweizerfranc i de sidste 52 uger. |