Føj et familiemedlem til dine delte abonnementer
Når du har indstillet Familiedeling, kan du dele mange abonnementer fra Apple, f.eks. Apple TV , iCloud og Apple Fitness , med dine familiemedlemmer.
Hvad sker der, når du deler et abonnement med din familie?
Du og op til fem familiemedlemmer kan dele adgang til Apple Originals TV-udsendelser og film på Apple TV og dele Apple-tjenester som Apple Music, Apple Arcade, Apple News og meget mere. Når du deler abonnementer, får hver person vist sine egne indstillinger og anbefalinger, ikke hele familiens. Og når du deler en lagringsplan fra iCloud , får familiemedlemmer ikke vist hinandens billeder, arkiver eller dokumenter.
Hvis du allerede har indstillet Familiedeling
Når du har indstillet Familiedeling, bliver berettigede abonnementer automatisk delt med dine familiemedlemmer. Hvis dine familiemedlemmer ikke kan få adgang til et abonnement, skal du gøre følgende:
På iPhone eller iPad skal du gå til Indstillinger og trykke på dit navn.
Tryk på Abonnementer.
Rul ned, og tjek, at Del med familien er slået til.
Tryk på det abonnement, du vil dele.
Hvis der er tale om et individuelt abonnement eller studieabonnement, skal du opgradere dit abonnement til et familieabonnement.
Hvis abonnementet ikke er oprettet af Apple, er det muligvis ikke berettiget til deling. Hvis du vil dele et abonnement, skal du slå Del med familien til under Familieadgang.
Hvis du ikke har indstillet Familiedeling
Åbn appen Indstillinger.
Tryk på dit navn, og tryk derefter på Familiedeling.
Tryk på Indstil din familie, og følg derefter vejledningen på skærmen for at invitere dine familiemedlemmer. Har du allerede indstillet Familiedeling?
Berettigede abonnementer deles automatisk med dine familiemedlemmer.
Læs om, hvordan du indstiller Familiedeling på en Mac
Hvem opkræves betaling for abonnementet?
Hvis Deling af køb er slået til, betaler familiearrangøren for alle abonnementer.*
Hvis du er familiearrangør, men ikke ønsker at betale for alle familiemedlemmernes køb og abonnementer, skal du slå Deling af køb fra. Når Deling af køb er slået fra, skal alle bruge deres egen betalingsmetode. Når Deling af køb er slået fra, kan familiemedlemmer dele abonnementer, men de kan ikke dele individuelle køb som apps eller bøger.
Apples medietjenester og funktioner kan variere efter land eller område. Læs mere om, hvad der er tilgængeligt i dit land eller område.