Dødbiderne trækker sig tilbage!

Dødbiderne kom for at bortføre alle spillene i verden og forvise dem til planeter langt borte, hvor menneskeheden aldrig ville finde dem. Men det lykkedes Saliens at befri de bortførte spil, og nu kan menneskene, såvel som rumvæsnerne, nyde sommeren.
Tak, fordi du spillede
Steam-fællesskabet gik sammen og opnåede i alt 2.616.591.115.638 XP, mens de kæmpede imod Dødbiderne, erobrede 52 planeter og vandt over 20.000 gratis spil undervejs.
Ofte stillede spørgsmål
Fortsætter spillet i al evighed?
Niks! Saliens har kun brændstof nok til 13 dages erobringer. Du kan spille Salien-sommerspillet indtil 4. juli kl. 19.
Min Salien er for svag! Hvordan bliver jeg stærkere?
Du vil ikke være lige så effektiv overfor vanskelige fjender, før din Salien får noget kamperfaring. Level op ved at kæmpe mod fjender, som ikke er så stor en trussel, før du giver dig i kast med sværere firkanter. Er der ikke flere firkanter med lav trussel på en planet? Ingen grund til panik. Du vil stadig opbygge erfaring, selvom din Salien lider nogle midlertidige nederlag. Men hvis du besejrer alle fjenderne i en kamp, stiger du altid i level hurtigere!
Kan jeg kæmpe om belønninger på alle planeter?
Ja, men jo længere tid din Salien tilbringer på en planet, jo større chance har du for at vinde belønninger fra den planet. Hvis du ser et spil, du rigtig gerne vil have, så brug så meget tid som muligt på at kæmpe på den planet, som du kan! Læs mere om, hvordan konkurrencen fungerer her.
Hvordan viser jeg en gruppe som min foretrukne gruppe?
Du kan vælge en gruppe, du vil repræsentere, ved at klikke på flaget øverst på din Saliens skib og vælge den gruppe, du vil kæmpe for.
Hvordan får jeg en bestemt kosmetisk genstand?
Hver gang din Salien stiger i level, giver vi dig en tilfældig belønning med en unik kosmetisk genstand. Husk at holde øje med nye genstande i dit inventar! Hvis du meget gerne vil have den flotte hat, som din ven har, og ikke kan få fat i den, kan du måske bytte dig til den eller finde den på Steam-fællesskabsmarkedet.
Kan jeg beholde min Salien, når udsalget er slut?
Selvfølgelig! Når din Salien er færdig med at erobre Salien-sommeruniverset, går den i kryostase og får sig et velfortjent hvil. Du kan stadig se den på din profil sammen med de kosmetiske genstande, du har indsamlet under udsalget, indtil det er tid til, at den vågner op igen.
Hvad hvis min konto er begrænset?
Begrænsede konti er velkomne til at spille Salien-sommerspillet så meget, de vil, men deres kampe tæller ikke med i fremgangen på en firkant eller planet, og de er ikke berettigede til belønningerne.
Hvordan tilslutter jeg mig en gruppe?
Hvis du ikke allerede er medlem af en gruppe, som du ønsker at repræsentere under erobringen af Salien-sommeruniverset, kan du søge efter en her. Du kan også gennemse dine venners fællesskabsprofiler og deltage i en gruppe, du synes, er værdig. Bemærk: Hvis du vælger en gruppe, berører det ikke dine chancer for at vinde. Du er velkommen til at spille for dig selv!
Flere ofte stillede spørgsmål
Steam-byttekort er virtuelle kort, som optjenes ved at købe og spille spil på Steam. De kan smedes om til spilemblemer, der giver fællesskabsbeløninnger, inklusive emotikoner og profilbaggrunde.
Hvordan får jeg sommerudsalgsbyttekort?
Sommerudsalgsbyttekort er kun tilgængelige under Salien-sommerbegivenheden. Der er seks måder at få byttekort på:
Spil Salien-spillet
Du kan optjene op til tre byttekort hver dag ved at spille Salien-sommerspillet. Ha' det sjovt og optjen nogle belønninger, mens du er i gang!
Smed et spilemblem
Når du smeder et emblem til et spil under udsalget, får du et ekstra sommerudsalgsbyttekort.
Foretag et køb
Som en ekstra belønning for at købe får du et sommerudsalgsbyttekort for hver 10 USD, du bruger under udsalget. På din sommerudsalgsemblemside skal du vælge "Hvordan får jeg flere kort?" for at se dine købsfremskridt.
Gennemse din opdagelseskø
Hvis dit Steam-level er 5 eller højere, så modtager du et sommerudsalgsbyttekort, når du har gennemset alle emnerne i din daglige Steam-opdagelseskø. Hver dag kan du modtage op til tre byttekort ved at se din opdagelseskø igennem tre gange. (Hvis du når level 5, før udsalget slutter, så modtager du de kort, du har gjort dig fortjent til ved at udforske din opdagelseskø i løbet af udsalget).
Byt dig til dem
Det er derfor, de kaldes byttekort! Find venner med andre kort og byt. Din sommerudsalgsemblemside viser, hvilke venner der har de kort, du mangler.
Køb dem fra fællesskabsmarkedet
Sælg de kort, du ikke har brug for, og køb dem, du mangler – alt sammen med andre fællesskabsmedlemmer. Lav dine overskydende kort om til Steam-tegnebogspenge til at købe spil for.
Vis fællesskabsmarkedet
Har du flere spørgsmål?