Hopp til innhold

Side:Polyphagen Jacques de Falaise.djvu/2

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

vende Muus, levende Aal, endog halvanden Fod lange, en Hoben Spillekort m. m. Ogsaa Anm. bivaanede flere Gange disse Forestillinger, som han første Gang forlod med den Formodning, at hvad han havde seet maaskee var Bedragerie. Han stillede sig derfor de følgende Gange, tilligemed et Par andre Udlændinger, ganske tæt til Scenen, kun nogle faa Alne fra Manden, for desto nøiere at kunne bemærke ham; men Ingen af os kunde opdage Andet, end at de anførte Sager bleve virkeligen nedslugte. Efter dette Maaltid kom Jacques ned i Parquettet og gav sig i Tale med Tilskuerne. Han sagde, at han aldeles ingen Smerter følte i Underlivet af nogen af disse Gjenstande, at Spurven døde snart af Mangel paa Luft, at han vel fornam Aalens Bevægelser noget efterat den var bleven nedslugt, men at den snart forføiede sig til Roe, og at Krebsen vedblev længst at være uroelig, men heller ikke foraarsagede ham Ondt, at Stolgangen var ordentlig, at Alt blev fordøiet, paa Valnødden nær, der kom heel ud igjen. Jacgues var i det Hele omtrent een Time under vor Opsigt.

Jacques de Falaise skal være født 1754 og have tilbragt den største Deel af sit Liv med at bryde Marmor og Kalk paa Montmartre ved Paris. Anledningen til hans Polyphagie fortælles paa forskjellig Maade. Efter en Beretning var han engang tilstede ved En af sine Venners Bryllup, hvor man iblandt andre Selskabslege ogsaa legede Gjemmelegen. Bruden leverede Jacgues sit Halskjede, hvori hang hendes Fæstemands Portrait, og Jacques gjemte det uforsigtigen i sin